Udfyldning er gratis. Betaling sker først når du henter dokumentet.
Det juridiske navn som registreret i CVR — ikke binavn eller varemærke.
Otte cifre. Bruges til at forudfylde navn og adresse.
Lønsystemet og FerieKonto klarer optjening, feriebetaling og afregning. Det, de ikke gør, er:
Det er de fem ting, dokumentet dækker.
| Frist | Hvad |
|---|---|
| 31. december | Skriftlig aftale om overførsel af ferie ud over 4 uger — og meddelelse til FerieKonto |
| 31. januar | Meddelelse til FerieKonto om overførsel på grund af feriehindring |
De to forveksles jævnligt. Forskellen er, at overførsel efter aftale kræver en aftale og har frist 31. december, mens overførsel ved feriehindring sker automatisk og kun kræver en meddelelse — med frist 31. januar.
Begge frister falder i en periode med jul, nytår og årsafslutning, og ingen af dem varsles udefra. Det er derfor, dokumentet spørger, hvem der har opgaven.
Det er værd at være præcis om: de fire ugers årlige betalte ferie kan hverken overføres efter aftale eller udbetales. Kun ferie ud over 4 uger.
Undtagelsen er feriehindring efter § 22, hvor op til 4 uger overføres automatisk — og den ferie skal holdes før anden ferie.
3 måneder før hovedferien begynder. 1 måned før øvrige feriedage.
Men før varslet kommer forhandlingen:
Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes […] skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske […] herunder […] at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.
Sidstnævnte står udtrykkeligt i loven. Det er ikke en anbefaling fra en personalehåndbog.
Ændring af fastsat ferie kræver væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn. Begge ord tæller: en travl sæson, man kunne have forudset, er ikke upåregnelig.
Og medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab — det ikke refunderbare flybillet-scenarie er præcis det, bestemmelsen handler om.
Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Der er ingen undtagelse.
Udbetaler I den femte ferieuge, skal medarbejderen skriftligt erklære to ting:
Men kun hvis medarbejderen ikke har været ansat hos jer på fuld tid i hele perioden. Har vedkommende det, udbetales beløbet uden erklæring.
Og bemærk ansvarsfordelingen: erklæringen er medarbejderens, men opbevaringspligten er jeres — efter bogføringslovens regler om regnskabsmateriale. Det er samme regime som virksomhedens bilag.
Arbejdsmarkedets Feriefond udtager årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder til at indsende dokumentation for korrekt afregning af uhævet feriegodtgørelse.
Det sker ikke efter mistanke. Det sker ved lodtrækning, og en virksomhed kan blive udtaget uden at have gjort noget forkert.
Fonden betaler for revisorerklæringen — men dokumentationen skal kunne findes frem inden for en rimelig frist. Og at ignorere pålægget er selvstændigt bødebelagt.
Derfor spørger dokumentet, hvor ferieaftaler, erklæringer og afregningsdokumentation opbevares.
Der optjenes ikke betalt ferie i perioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn — ulønnet sygdom, barsel, orlov, tjenestefrihed og overenskomstmæssig hjemsendelse. Heller ikke under strejke eller lockout.
Sondringen er, om der betales løn, ikke om medarbejderen er fraværende.
Det beregner ikke ferie. Optjening, feriebetaling og afregning håndteres af lønsystemet.
Det afgør ikke, hvornår der foreligger en feriehindring. §§ 12-14 har vi ikke gennemgået.
Det dækker ikke overenskomstregler. Mange overenskomster har egne ferieregler, som kan afvige fra loven.