Samtalen inden 4 uger. Anmodningen om tidlig opfølgning kun inden for de første 5 uger. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage. Og anmeldelsen til kommunen efter enten 5 uger, 1 uge eller 14 dage. De regnes alle fra første fraværsdag, men de udløber forskudt.
Udbetaler I løn under sygdom: 5 uger fra første fraværsdag. Udbetaler I sygedagpenge i arbejdsgiverperioden: 1 uge efter udbetalingen er ophørt. Udbetaler I ingen af delene: 14 dage fra første fraværsdag. Den korteste frist rammer den arbejdsgiver, der har mindst økonomisk mellemværende med sagen — og derfor lettest glemmer den.
Pligten gælder hver sygemelding, der varer så længe, og der er ingen bagatelgrænse. Kan sygdommen ikke bære en personlig samtale, holdes den så vidt muligt telefonisk — den bortfalder ikke.
Kun ét tilfælde: når lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræder inden 8 uger efter første sygedag. Undtagelsen er snæver, og den kan i øvrigt fraviges ved kollektiv overenskomst.
Udebliver lønmodtageren fra sygefraværssamtalen efter § 7 a, har det INGEN konsekvenser for retten til sygedagpenge — det står udtrykkeligt i loven. Udebliver vedkommende derimod fra samtalen forud for en mulighedserklæring efter § 36 a, BORTFALDER retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra den dag. To næsten ens samtaler, modsat retsvirkning.
Vinduet lukker efter 5 uger og kan ikke genåbnes. Forventer I ikke fuld raskmelding inden for 8 uger, er det dér, beslutningen skal træffes — ikke når de 8 uger er gået.
§ 7 c, stk. 3, siger det direkte: arbejdsgiveren skal fortsat anmelde fraværet efter § 40. De to kan sendes samtidig, men den ene dækker ikke den anden.
Otteugersgrænsen er ikke en ventetid. Loven siger udtrykkeligt, at lønmodtageren kan anmode når som helst i sygeforløbet. Et afslag er muligt, men det er en beslutning, der bør træffes bevidst — ikke ved at anmodningen bliver liggende.
Efter § 7 b, stk. 3, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen. Ligger den kun i arbejdsgiverens system, sker det ikke — og planen får ingen virkning i det forløb, den er tænkt til.
Arbejdsgiveren har ikke krav på at kende diagnosen, og en fastholdelsesplan har ikke brug for den. Det, planen skal bygge på, er hvad medarbejderen kan og ikke kan i forhold til arbejdsopgaverne. Helbredsoplysninger i et personaledokument er desuden en følsom personoplysning.
Loven nævner udtrykkeligt »helt eller delvis«. Delvis tilbagevenden er ofte det eneste realistiske på kort sigt, og den holder tilknytningen til arbejdspladsen i live, mens den fulde raskmelding afventes.
Både § 7 a og § 7 b kan fraviges ved kollektiv overenskomst eller aftale — herunder reglen om telefonisk samtale og undtagelsen for opsagte medarbejdere. Er I overenskomstdækket, er loven ikke hele billedet.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren forudsætter, at lønmodtageren på første fraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger OG i den periode har været beskæftiget i mindst 74 timer. Begge betingelser skal være opfyldt.
Er lønmodtageren uenig i de oplysninger, I har afgivet til Nemrefusion, skal indsigelsen ske senest 8 dage efter kommunens AFSENDELSE af underretningsbrevet. Det taler for at afstemme oplysningerne med medarbejderen, før anmeldelsen sendes.