Producentansvar for batterier
Registrering hos Dansk Producentansvar, obligatorisk medlemskab af en producentansvarsorganisation for bærbare batterier og batterier til lette transportmidler, og den skriftlige egenkontrolprocedure, som batteribekendtgørelsens § 18 udtrykkeligt kræver. Batterier må kun gøres tilgængelige, hvis producenten er registreret.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Om I er »producent«, og hvilken kategori jeres batterier falder i, er ikke jeres eget at afgøre. Efter batteribekendtgørelsens § 7 kan Dansk Producentansvar træffe afgørelse om begge dele. Vær særligt opmærksom, hvis batterierne er indbygget i noget andet, I sælger — det tæller med efter artikel 55, stk. 2. Og bemærk, at registreringen er en BETINGELSE for at måtte gøre batterierne tilgængelige, ikke en pligt der kan indhentes bagefter.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Producentansvar for batterier — registrering og egenkontrol (da · pdf)
Retsgrundlag
⚠️ Brug den konsoliderede udgave. Batteriforordningen er ændret. EUR-Lex skriver på selve retsakten: »In force: This act has been changed. Current consolidated version: 31/07/2025«. Den vigtigste ændring for virksomheder er, at due diligence-forpligtelserne er udskudt fra 18. august 2025 til 18. august 2027. Sekundære kilder skrevet før sommeren 2025 er systematisk forkerte på det punkt.
To retsakter spiller sammen: forordning (EU) 2023/1542, der gælder umiddelbart, og batteribekendtgørelsen, BEK nr. 986 af 20. juni 2025, der supplerer den med de danske gennemførelsesregler.
Registreringen er en betingelse for at måtte sælge
Artikel 55, stk. 2. Producenterne lader sig registrere i det register, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Med henblik herpå indgiver de en ansøgning om registrering i hver medlemsstat, hvor de første gang gør et batteri tilgængeligt på markedet.
[…]
Producenterne gør kun batterier, herunder dem, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer, tilgængelige på en medlemsstats marked, hvis de eller, i tilfælde af bemyndigelse, deres bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar er registreret i den pågældende medlemsstat.
Tre ting er værd at hæfte sig ved.
Registreringen er pr. medlemsstat. En registrering i Tyskland dækker ikke salget i Danmark.
Batterier indbygget i apparater tæller med. Sælger I en boremaskine med batteri, en trådløs mus eller en el-cykel, er I batteriproducent — også selvom I ikke opfatter jer som det.
Formuleringen er »gør kun … tilgængelige … hvis«. Det er ikke en pligt med en frist, men en betingelse for markedsadgangen.
Reglen der fanger dem, der ikke tror, de er producenter
Artikel 56, stk. 2. En erhvervsdrivende, der for første gang gør et batteri tilgængeligt på markedet på en medlemsstats område, som er gjort til genstand for forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, processer vedrørende formålsændring eller genfremstilling, anses med henblik på denne forordning for at være producenten af et sådant batteri og har udvidet producentansvar.
Den, der istandsætter brugte batterier, giver dem et nyt formål eller genfremstiller dem, bliver altså selv producent med fuldt udvidet producentansvar. Det rammer en voksende gruppe virksomheder, der arbejder med brugte elbilbatterier som stationære lagre — og som sjældent regner sig for producenter.
Kun tre ting afgør, om registreringen er opfyldt
§ 6, stk. 5. Registreringspligten anses for opfyldt, når
1) samtlige oplysninger i batteriforordningens artikel 55, stk. 3, litra a-c, og stk. 2-4,
2) eventuel fuldmagt, jf. stk. 3, er modtaget hos Dansk Producentansvar og
3) gebyret for registrering, jf. § 20, stk. 1 og 2, er betalt.
Batteribekendtgørelsen, BEK nr. 986 af 20. juni 2025.
Samme konstruktion som på elektronikområdet: en indsendt ansøgning med ubetalt gebyr er ikke en opfyldt registreringspligt.
Prognosen — en oplysning man skal have gjort sig
§ 6, stk. 4. I forbindelse med ansøgning om registrering skal ansøger give oplysning om mængden af batterier, fordelt på batterikategori, jf. batteriforordningens artikel 1, stk. 3, som producenten forventer at gøre tilgængelig for første gang på det danske marked i det kalenderår, hvor producenten ansøger om registrering og i det efterfølgende hele kalenderår, undtagen forventede reduktionsmængder.
Det er usædvanligt: registreringen kræver et skøn fremad, ikke kun en opgørelse bagud. Og det dækker to kalenderår.
Bemærk begrebet reduktionsmængde, som bekendtgørelsen definerer i § 2, nr. 20, som »den mængde batterier, der har forladt Danmark efter at være tilgængeliggjort i Danmark og før den blev solgt til slutbrugere«. Reeksport trækkes altså fra.
De fem kategorier
Artikel 55, stk. 3, litra c. den eller de kategorier af batterier, som producenten har til hensigt at gøre tilgængelige på markedet for første gang på en medlemsstats område, dvs. bærbare batterier, industribatterier, batterier til lette transportmidler, elkøretøjsbatterier eller startbatterier og deres kemi
Kategorien er ikke jeres eget valg. Efter batteribekendtgørelsens § 7, stk. 2, kan Dansk Producentansvar træffe afgørelse om, hvordan batterier skal kategoriseres.
Obligatorisk medlemskab — et rent dansk krav
§ 4. Producenter af bærbare batterier og producenter af batterier til lette transportmidler skal udpege en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold til batteriforordningens artikel 58 og kapitel 6 i denne bekendtgørelse, til på deres vegne at opfylde forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar.
For de to kategorier er medlemskab altså ikke frivilligt. Man kan ikke vælge at løfte producentansvaret selv.
Den skriftlige egenkontrol
§ 18. Producenter skal føre egenkontrol med henblik på at sikre følgende:
1) At de finansierer de omkostninger, som de skal dække i henhold til batteriforordningens artikel 56, stk. 4.
2) At kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data overholder kravene i batteriforordningens artikel 75.
3) At de efterlever kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald.
Stk. 2. Producenter skal udarbejde en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation for gennemførelse af egenkontrollen efter stk. 1.
Stk. 3. Producenter, der udbyder opgaven med indsamling og behandling af affald til tredjeparter, skal anvende vejesedler eller anden dokumentation fra tredjeparten som led i deres egenkontrol af data om indsamlet og behandlet affald efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Producenter fritages for forpligtelsen til egen kontrol i det omfang, forpligtelsen opfyldes af en producentansvarsorganisation.
Stk. 2 er et udtrykkeligt krav om et skriftligt dokument. Det er dét, dette modul producerer.
Læg mærke til stk. 4: er I medlem af en producentansvarsorganisation, der løfter egenkontrollen, er I fritaget i det omfang den gør det. Formuleringen er delvis, ikke total — der kan blive et restansvar tilbage, og det bør afklares med organisationen.
Indberetningen
§ 15. Oplysninger efter batteriforordningens artikel 75 indberettes til Dansk Producentansvar via Dansk Producentansvars hjemmeside, www.producentansvar.dk
[…]
Stk. 3. Indberetning efter stk. 1 skal ske første gang senest den 30. juni 2026.
Dansk Producentansvar videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen hvert år senest den 31. august, jf. § 16.
Stofbegrænsningerne
Bilag I til forordningen sætter faste grænser:
- Kviksølv: højst 0,0005 vægtprocent — for alle batterier
- Cadmium: højst 0,002 vægtprocent — for bærbare batterier
- Bly: højst 0,01 vægtprocent for bærbare batterier fra 18. august 2024;
bærbare zink-luft-knapceller er undtaget indtil 18. august 2028
Due diligence — men først i 2027
Artikel 48, stk. 1. Fra den 18. august 2027 skal erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning eller tager dem i brug, opfylde de due diligence-forpligtelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og 3, og i artikel 49, 50 og 52 og med henblik herpå indføre og gennemføre due diligence-politikker vedrørende batterier.
Datoen står i den konsoliderede tekst med ændringsmarkeringen ►M2◄ — den var oprindeligt 18. august 2025.
Politikken skal verificeres af et bemyndiget organ (tredjepartsverifikation) og auditeres regelmæssigt, jf. stk. 2. Dokumentationen skal opbevares i ti år efter, at det sidste batteri fremstillet under politikken er bragt i omsætning, jf. stk. 3.
Dette modul dækker ikke due diligence-politikken. Den kræver tredjepartsverifikation, forpligtelserne træder først i kraft om godt et år, og Kommissionens retningslinjer efter artikel 48, stk. 5, er ikke gennemgået.
Hvad dette modul producerer
Modulet producerer den skriftlige beskrivelse af egenkontrolproceduren, som § 18, stk. 2, kræver — sammen med dokumentationen for registreringen: hvornår den skete, om de tre betingelser i § 6, stk. 5, er opfyldt, hvilke kategorier I er registreret for, og hvilken producentansvarsorganisation I har udpeget.
Modulet registrerer jer ikke. Ansøgning sker via www.producentansvar.dk.
Modulet afgør ikke, om I er producent, eller hvilken kategori jeres batterier falder i. Det er efter batteribekendtgørelsens § 7 Dansk Producentansvars afgørelse.
Tilsyn og sanktioner
Rollefordelingen — her er den faktisk verificeret
På de øvrige producentansvarsområder har vi måttet skrive, at myndighedsudpegningen ikke kunne efterprøves. Her kan den:
§ 3. Miljøstyrelsen er kompetent myndighed efter batteriforordningens artikel 54, stk. 1.
Batteribekendtgørelsen, BEK nr. 986 af 20. juni 2025.
Udpegningen er udtrykkelig, og feltet udpegningVerificeret står derfor på true i dette modul — som det eneste i producentansvarsfamilien indtil videre.
Dansk Producentansvar fører producentregistret som dataansvarlig efter § 5. Registret er offentligt tilgængeligt på www.producentansvar.dk. De har efter § 7 en bred afgørelseskompetence: om ansøger er at anse som producent, hvordan batterier skal kategoriseres, og hvordan de skal grupperes. De kan efter § 7, stk. 4, afvise at registrere en producent eller inddrage registreringen.
Kæden lukker sig i § 16: Dansk Producentansvar videregiver hvert år senest den
- august de modtagne oplysninger til Miljøstyrelsen.
Hvad der ikke er afklaret
Vi har gennemgået batteriforordningens artikel 48, 55, 56, 96 og bilag I i den konsoliderede udgave af 31. juli 2025, samt batteribekendtgørelsens §§ 1-19. Følgende står åbent:
Artikel 57-61 er ikke gennemgået. Artikel 57 handler om producentansvarsorganisationer, artikel 58 om godkendelsen af dem, og artikel 59-61 om indsamlingsmål og indsamlingsordninger for de forskellige batterikategorier. Indsamlingsmålene er reelle forpligtelser med tal, og de er ikke afspejlet i dette modul.
Artikel 75 er ikke gennemgået. Vi ved fra bekendtgørelsens § 15, at der skal indberettes, hvortil, og at første indberetning skulle ske senest 30. juni
- Vi har ikke gennemgået, hvad indberetningen skal indeholde, eller hvilken
løbende frist artikel 75, stk. 7, sætter. Modulet har derfor kun kalenderposten for den første indberetning — ikke en tilbagevendende årlig frist, for den kender vi ikke.
Bekendtgørelsens bilag 1 om graduering af bidrag er ikke gennemgået. Det afgør, hvordan producentansvarsorganisationer skal differentiere de finansielle bidrag.
Gebyrerne i § 20 er ikke gennemgået. Vi ved fra § 6, stk. 5, nr. 3, at gebyret skal være betalt, før registreringspligten anses for opfyldt — ikke hvad det koster.
Mærkningskravene, CO2-fodaftrykket og batteripasset er ikke gennemgået. Forordningen indeholder alle tre med hver deres tidsplan. Artikel 11 om udtageligheden af batterier finder ifølge artikel 96 anvendelse fra 18. februar 2027 — den er nævnt her, men ikke behandlet i modulet.
Due diligence-kapitlet er kun delvist gennemgået. Vi har verificeret datoen (18. august 2027, udskudt ved M2), kravet om tredjepartsverifikation og tiårsopbevaringen. Artikel 49, 50, 51 og 52 om selve indholdet af politikken er ikke gennemgået, og Kommissionens retningslinjer efter artikel 48, stk. 5, som skulle foreligge senest 26. juli 2026, har vi ikke set.
Straffebestemmelser er ikke gennemgået — hverken bekendtgørelsens eller forordningens artikel 93 om sanktioner.
Opbevaringsfristen for egenkontroldokumentationen er ikke fundet. Bekendtgørelsen sætter ingen udtrykkelig frist for § 18-dokumentationen. Modulet angiver 5 år som en forsigtig ramme svarende til de øvrige producentansvarsområder, og det står anført i livscyklus.json, at det ikke er en lovbestemt frist.
En bemærkning om kilden
Batteriforordningen er ændret. EUR-Lex skriver på retsakten: »In force: This act has been changed. Current consolidated version: 31/07/2025«. Vi har brugt den konsoliderede udgave.
Det er ikke en formalitet. Den ændring, der betyder mest for virksomheder, er at due diligence-forpligtelserne er udskudt fra 18. august 2025 til 18. august 2027 — markeret ►M2◄ i teksten. Enhver vejledning skrevet før sommeren 2025 angiver den forkerte dato, og en virksomhed, der handler på den, ville bruge ressourcer på noget, der først skal være på plads om et år.
Hjælp og typiske fejl
Er I overhovedet batteriproducent?
Flere virksomheder er det, end der tror det. Artikel 55, stk. 2, nævner udtrykkeligt batterier, der er indbygget i apparater, lette transportmidler eller andre køretøjer.
Sælger I en af disse ting, gør I batterier tilgængelige:
- Elværktøj med batteri
- Trådløst tilbehør — mus, tastaturer, høretelefoner
- El-cykler og løbehjul
- Legetøj med indbygget batteri
- Røgalarmer, fjernbetjeninger, ure
Det gælder også, selvom batteriet er en biting i produktet, og selvom I køber produktet færdigt hos en leverandør i udlandet.
Og en særlig gruppe: er I i genbrugsbranchen? Den, der første gang gør et batteri tilgængeligt efter forberedelse til genbrug, formålsændring eller genfremstilling, anses efter artikel 56, stk. 2, for at være producenten — med fuldt udvidet producentansvar. Det rammer blandt andet dem, der giver brugte elbilbatterier nyt liv som stationære lagre.
Rækkefølgen er vigtigere her end de fleste steder
På de fleste områder er registreringen en pligt med en frist. Her er den en betingelse: »Producenterne gør kun batterier … tilgængelige på en medlemsstats marked, hvis de … er registreret«.
Registreringen skal altså være på plads, før det første batteri sælges. Og den skal ske i hver medlemsstat — en tysk registrering dækker ikke det danske salg.
Prognosen
Registreringen kræver noget usædvanligt: et skøn fremad. Efter § 6, stk. 4, skal I oplyse, hvor mange batterier I forventer at gøre tilgængelige i ansøgningsåret og i hele det efterfølgende kalenderår, fordelt på kategori.
Fra tallet trækkes reduktionsmængder — batterier, der forlader Danmark efter at være gjort tilgængelige her, men før de sælges til slutbrugere. Altså reeksport, ikke returvarer.
Kategorierne er ikke jeres valg
De fem kategorier er bærbare batterier, industribatterier, batterier til lette transportmidler, elkøretøjsbatterier og startbatterier. Efter batteribekendtgørelsens § 7, stk. 2, kan Dansk Producentansvar træffe afgørelse om, hvordan batterier skal kategoriseres. Skriv kategorierne, som de er oplyst til jer — og spørg, hvis I er i tvivl.
Valget har konsekvenser: for bærbare batterier og batterier til lette transportmidler er medlemskab af en godkendt producentansvarsorganisation obligatorisk efter § 4.
Egenkontrollen — dokumentets kerne
§ 18, stk. 2, kræver en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation. Det er dét, dokumentet leverer, og derfor er de tre tekstfelter påkrævede.
De tre punkter skal alle dækkes:
- Finansieringen — at I betaler for de omkostninger, artikel 56, stk. 4,
lægger på jer: indsamling, transport og behandling, undersøgelse af blandet kommunalt affald, oplysning til brugerne, og indsamling og rapportering af data
- Datakvaliteten — hvordan mængder opgøres, hvordan reduktionsmængder trækkes
fra, og hvordan tallene afstemmes inden indberetning
- Overførsel af affald — efterlevelsen af affaldstransportforordningen
Det tredje punkt springes ofte over. Det står på lige fod med de to andre.
Udbyder I indsamling og behandling til en tredjepart, skal I efter stk. 3 anvende vejesedler eller anden dokumentation fra tredjeparten. Det er ikke valgfrit, og et tal, I har fået oplyst mundtligt, opfylder ikke kravet.
Fritagelsen er delvis
Er I medlem af en producentansvarsorganisation, siger § 18, stk. 4, at I fritages for egenkontrollen »i det omfang« organisationen opfylder forpligtelsen.
Læg mærke til ordvalget. Det er ikke en total fritagelse, men en fritagelse så langt organisationen rækker. Derfor spørger dokumentet, om organisationen løfter hele egenkontrollen, kun dele af den, eller om det slet ikke er afklaret — og svarer I det sidste, giver dokumentet en advarsel. Et uafklaret restansvar ligger stadig hos jer.
Afklar det skriftligt med organisationen. Det er et rimeligt spørgsmål at stille dem.
Hvad dokumentet ikke dækker
Due diligence-politikken. Fra 18. august 2027 skal erhvervsdrivende indføre en due diligence-politik, få den verificeret af et bemyndiget organ og opbevare dokumentationen i ti år. Det er en anden og tungere øvelse, den ligger over et år ude i fremtiden, og Kommissionens retningslinjer efter artikel 48, stk. 5, har vi ikke gennemgået.
Bemærk i den forbindelse, at datoen er flyttet: den var oprindeligt 18. august 2025 og blev udskudt to år. Læser I en vejledning, der siger 2025, er den forældet.
Mærkning, CO2-fodaftryk og batteripas. Forordningen indeholder også disse krav med hver deres tidsplan. De er ikke gennemgået her.
Selve registreringen og indberetningen. Begge sker via www.producentansvar.dk. Dokumentet samler oplysningerne — det indsender dem ikke.
Begreber
Producenter gør kun batterier tilgængelige på en medlemsstats marked, hvis de eller deres bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar er registreret i den pågældende medlemsstat. Registreringen skal ske i hver medlemsstat, hvor batterier første gang gøres tilgængelige.
Forveksles med: En registreringspligt med en frist, der kan indhentes bagefter. Formuleringen er en betingelse: uden registrering må batterierne ikke gøres tilgængelige. Bemærk også, at batterier INDBYGGET i apparater og køretøjer udtrykkeligt tæller med, og at registreringen er pr. medlemsstat.
Den, der første gang gør et batteri tilgængeligt, som har været gennem forberedelse til genbrug, forberedelse til formålsændring, formålsændring eller genfremstilling, anses for at være producenten af batteriet og har udvidet producentansvar.
Forveksles med: En videresalgsrolle uden producentansvar. Reglen gør istandsættere, formålsændrere og genfremstillere til producenter — også selvom en anden virksomhed oprindeligt fremstillede batteriet.
Registreringspligten anses for opfyldt, når tre ting er på plads: samtlige oplysninger er modtaget, en eventuel fuldmagt er modtaget hos Dansk Producentansvar, og gebyret for registrering er betalt.
Forveksles med: At have indsendt ansøgningen. En indsendt ansøgning med ubetalt gebyr er ikke en opfyldt registreringspligt.
Den mængde batterier, der har forladt Danmark efter at være tilgængeliggjort i Danmark og før den blev solgt til slutbrugere. Reduktionsmængder trækkes fra i mængdeopgørelserne.
Forveksles med: Returvarer fra slutbrugere. Definitionen kræver, at batterierne forlod Danmark FØR de blev solgt til slutbrugere — altså reeksport, ikke returnering.
Ved ansøgning om registrering skal der oplyses den mængde batterier fordelt på kategori, som producenten FORVENTER at gøre tilgængelig for første gang på det danske marked i ansøgningsåret og i det efterfølgende hele kalenderår.
Forveksles med: En opgørelse af, hvad der allerede er solgt. Registreringen kræver et skøn FREMAD over to kalenderår.
Producenter af bærbare batterier og af batterier til lette transportmidler skal udpege en producentansvarsorganisation, der er godkendt efter batteriforordningens artikel 58, til på deres vegne at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.
Forveksles med: En valgmulighed. For netop de to kategorier er medlemskabet obligatorisk — man kan ikke løfte producentansvaret selv. For de øvrige kategorier gælder kravet ikke.
Producenter skal føre egenkontrol med, at de finansierer omkostningerne efter artikel 56, stk. 4, at kvaliteten af indsamlede og rapporterede data overholder artikel 75, og at de efterlever reglerne om overførsel af affald. Der skal udarbejdes en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation.
Forveksles med: En intern rutine, der ikke behøver at være skrevet ned. Stk. 2 kræver udtrykkeligt en skriftlig beskrivelse. Bemærk fritagelsen i stk. 4: den gælder »i det omfang« en producentansvarsorganisation opfylder forpligtelsen — altså delvist, ikke nødvendigvis helt.
Fra 18. august 2027 skal erhvervsdrivende, der bringer batterier i omsætning, indføre og gennemføre due diligence-politikker, få dem verificeret af et bemyndiget organ og opbevare dokumentationen i ti år efter, at det sidste batteri fremstillet under politikken er bragt i omsætning.
Forveksles med: En pligt der allerede gælder. Datoen var oprindeligt 18. august 2025 og er udskudt to år ved ændringsretsakten M2. Kilder skrevet før sommeren 2025 angiver derfor den forkerte dato. Dette modul dækker ikke due diligence-politikken.
Er I klar?
Tag selvtjekket (9 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/batteri-producentansvar