Udvidet producentansvar for fiskeredskaber med plast
Det eneste producentansvar hvor pligten er fysisk: Dansk Producentansvar tildeler producenten en mængde udtjente erhvervsfiskeredskaber og eventuelt en bestemt havn, og redskaberne skal tages tilbage uden vederlag. Modulet producerer den skriftlige egenkontrol, § 36, stk. 3, kræver.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Om jeres produkt er et fiskeredskab med plast — og hvilken af de to kategorier det hører til — er efter § 7 Dansk Producentansvars afgørelse, ikke jeres. Kategorien har reel betydning: tilbagetagningspligten i § 13 knytter sig til erhvervsfiskeredskaber, altså de slæbende. Bemærk desuden, at definitionen i § 2, nr. 6, omfatter akvakultur og »enhver genstand eller udstyrsdel«, hvilket rækker videre end selve nettet eller trawlet.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Egenkontrol for producentansvar for fiskeredskaber (da · pdf)
Retsgrundlag
BEK nr. 1060 af 21. august 2025 om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Udstedt af Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Dette regelsæt skiller sig ud fra de øvrige fem producentansvarsområder på ét afgørende punkt: pligten er fysisk, ikke kun finansiel. Producenten får tildelt en mængde udtjente redskaber og eventuelt en bestemt havn — og skal tage dem tilbage.
To kategorier
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på fiskeredskaber, der indeholder plast.
Stk. 2. Fiskeredskaber, der indeholder plast, opdeles i kategorierne erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber.
§ 2, nr. 4. Erhvervsfiskeredskaber: Slæbende fiskeredskaber, der indeholder plast, herunder trawl, not, skrab og snurrevod.
Afgrænsningen går altså på, om redskabet er slæbende — ikke på, om det bruges erhvervsmæssigt. Garn, ruser og kroge er »øvrige fiskeredskaber«, uanset hvem der bruger dem.
Og selve begrebet er bredt:
§ 2, nr. 6. Fiskeredskab: Enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri eller akvakultur, til at spore, fange eller opdrætte biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og benyttes med det formål at tillokke, fange eller opdrætte sådanne biologiske havressourcer.
»Enhver genstand eller udstyrsdel« og »spore« trækker bøjer, mærker og lokaliseringsudstyr med ind. Akvakultur er også omfattet.
Registreringen
§ 4. En producent, der markedsfører fiskeredskaber, der indeholder plast, skal lade sig eller sin repræsentant […] registrere i producentregistret, jf. § 3, senest den 31. maj 2024.
Stk. 2. En producent, der påbegynder at markedsføre […] efter den 31. maj 2024 skal […] registrere […] senest 14 dage før markedsføringen påbegyndes.
Samme fjortendagesfrist som på de øvrige områder.
Og samme konstruktion, som nu er set fem gange:
§ 5, stk. 2. Registreringspligten […] er først opfyldt, når
1) samtlige oplysninger […] er indberettet fyldestgørende,
2) gebyr for registrering er betalt, jf. § 39, stk. 1, og
3) en eventuel repræsentant har bekræftet registreringen som repræsentant.
Repræsentanten har igen en reel vetoret:
§ 6, stk. 3. Dansk Producentansvar anmoder den […] person, som producenten har registreret som repræsentant […] om inden 7 dage digitalt at be- eller afkræfte registreringen […]
Stk. 4. Dansk Producentansvar meddeler skriftligt til producenten, at registreringen ikke er gennemført, hvis […] repræsentanten afkræfter registreringen, eller hvis fristen på 7 dage […] overskrides.
Hvem afgør, hvad et fiskeredskab er
§ 7. Dansk Producentansvar træffer på anmodning fra en virksomhed […] afgørelse om, hvorvidt
1) virksomheden er omfattet af pligten til at lade sig registrere […]
2) en repræsentant […] opfylder kravene […] og
3) om et produkt udgør et fiskeredskab, der indeholder plast, herunder om det henhører under kategorien erhvervsfiskeredskaber eller øvrige fiskeredskaber.
Stk. 2. Dansk Producentansvar skal endvidere træffe afgørelse […] hvis Miljøstyrelsen anmoder derom.
Kategorispørgsmålet er ikke virksomhedens eget. Og bemærk stk. 2: Miljøstyrelsen kan sætte afgørelsen i gang.
Tilbagetagningen — det der gør regelsættet særligt
§ 13. En producent skal tilbagetage den mængde af udtjente erhvervsfiskeredskaber, som denne får tildelt af Dansk Producentansvar […] En producent, der får tildelt en havn, der er oplistet i bilag 2, skal indsamle alle udtjente erhvervsfiskeredskaber, der af havnen overdrages til producenten […] og aftale de praktiske forhold omkring overdragelsen med havnen.
Læs det en gang til. Producenten får tildelt:
- en mængde udtjente redskaber — som ikke nødvendigvis er producentens egne, og
- eventuelt en bestemt havn, hvor alt, hvad havnen overdrager, skal indsamles
Det er organisatorisk producentansvar i ordets egentlige forstand. På emballage-, batteri-, elektronik- og engangsplastområdet betaler man; her møder man op.
Ordningen kan opfyldes på flere måder:
Stk. 2. Producentens tilbagetagning […] kan ske ved, at producenten modtager eller afhenter udtjente erhvervsfiskeredskaber fra den tildelte havn […] og ved etablering og brug af en af producenten oprettet tilbagetagningsordning for erhvervsfiskeredskaber, som producenten har markedsført.
Stk. 3. En tilbagetagningsordning […] kan udføres på følgende måder:
1) Producenten afhenter de udtjente erhvervsfiskeredskaber hos slutbrugeren.
2) Slutbrugeren afleverer de udtjente erhvervsfiskeredskaber hos producenten eller på et sted eller område, som producenten har udpeget.
Men prisen er fastlagt:
Stk. 4. Producentens tilbagetagning […] må ikke være betinget af vederlag fra havnen eller slutbrugeren.
Man må altså ikke tage betaling for at tage imod. Og man har en oplysningspligt, der udløses af henvendelser:
Stk. 5. Producenten skal ved henvendelse fra en slutbruger oplyse vedkommende om, hvordan tilbagetagning efter stk. 2 kan ske.
Havnenes rolle
§ 14. En havn, der er oplistet i bilag 2, kan til den producent, der har fået tildelt havnen […] overdrage udtjente erhvervsfiskeredskaber, der er modtaget i havnens modtagefaciliteter […]
Havnene i bilag 2 er altså den praktiske indgang. Vi har ikke gennemgået bilag 2 og kan derfor ikke sige, hvilke havne der er på listen.
Indberetningen — årligt, i kg, pr. kategori
§ 25, stk. 2. Producenter, der markedsfører erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber, skal senest den 31. marts 2025 og herefter én gang årligt senest den 31. marts indberette oplysninger til Dansk Producentansvar om mængden af fiskeredskaber, der indeholder plast, som producenten har markedsført i det foregående år.
Stk. 5. Indberetning af mængder […] skal være angivet i kg og særskilt for kategorierne erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber.
Én gang om året — modsat engangsplastens fire. Men opdelingen på de to kategorier skal holdes hele vejen, og den afgøres ikke af virksomheden selv.
Ved registrering skal der desuden gives et skøn fremad:
Stk. 3. Producenter, der påbegynder at markedsføre […] efter den 31. december 2024, skal i forbindelse med registrering […] indberette oplysninger […] om den forventede mængde […] for det pågældende kalenderår.
Egenkontrollen — dokumentet modulet producerer
§ 36. Producenter skal føre egenkontrol med henblik på at sikre,
1) at de finansierer tilbagetagning samt håndtering af udtjente erhvervsfiskeredskaber og øvrige fiskeredskaber […]
2) at de finansierer oplysningsforpligtelsen over for slutbrugerne […]
3) at kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data […] stemmer overens med kravene i §§ 25-28, og
4) at de efterlever kravene i […] forordning nr. 1013/2006/EF […] om overførsel af affald […]
Stk. 2. Producenter skal gennemføre egenkontrol efter stk. 1 minimum én gang årligt.
Stk. 3. Producenter skal udarbejde en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation for gennemførelse af egenkontrollen […]
Stk. 4. Beskrivelsen og dokumentationen […] skal på forespørgsel være tilgængelig for Miljøstyrelsen.
Fire punkter, ikke tre — her er oplysningsforpligtelsen over for slutbrugerne et selvstændigt punkt, som ikke findes i batteribekendtgørelsens tilsvarende bestemmelse.
Og som på batteriområdet:
Stk. 5. Producenter, der udbyder opgaven med indsamling og håndtering […] til tredjeparter, skal anvende vejesedler eller anden dokumentation fra tredjeparten […]
Stk. 6. Producenter fritages for forpligtelsen til egenkontrol, i det omfang forpligtelsen overtages af en kollektiv ordning.
Bemærk igen »i det omfang« — fritagelsen er delvis, ikke total.
Hvad dette modul producerer
Modulet producerer den skriftlige beskrivelse af egenkontrollen efter § 36, stk. 3, sammen med det, egenkontrollen skal kunne efterprøve: hvilke kategorier I markedsfører, hvordan tilbagetagningen er organiseret, hvordan mængderne opgøres til den årlige indberetning, og hvordan oplysningspligten over for slutbrugerne løftes.
Modulet registrerer jer ikke og indberetter ikke. Begge dele sker via www.producentansvar.dk.
Modulet afgør ikke, om jeres produkt er et fiskeredskab, eller hvilken kategori det hører til. Det er efter § 7 Dansk Producentansvars afgørelse.
Modulet fortæller ikke, hvilken havn eller mængde I får tildelt. Tildelingen sker efter §§ 11-12, som vi ikke har gennemgået, og bilag 2 med havnelisten har vi heller ikke set.
Tilsyn og sanktioner
Rollefordelingen
Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Den skriftlige beskrivelse af egenkontrollen og dokumentationen skal på forespørgsel være tilgængelig for styrelsen, jf. § 36, stk. 4. Miljøstyrelsen kan desuden efter § 7, stk. 2, anmode Dansk Producentansvar om at træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er omfattet, og hvilken kategori et produkt hører til.
Dansk Producentansvar fører producentregistret, tildeler mængder og havne efter §§ 11-12, og træffer afgørelserne efter § 7. De bekræfter registreringer inden 14 dage og indhenter repræsentantens bekræftelse inden 7 dage.
Havnene i bilag 2 er den praktiske indgang: de kan efter § 14 overdrage udtjente erhvervsfiskeredskaber, de har modtaget i deres modtagefaciliteter, til den producent, der har fået havnen tildelt.
Hvad der ikke er afklaret
Vi har gennemgået §§ 1-8, 13-14, 25-26 og 36-38 i BEK nr. 1060 af 21. august 2025. Følgende står åbent:
Bilag 2 er ikke gennemgået. Det er listen over havne, og den afgør, hvilke havne en producent kan blive tildelt. Det er en af de mest konkrete oplysninger for en producent af slæbende redskaber, og vi har den ikke.
Bilag 1 er ikke gennemgået. Det er de oplysninger, registreringen skal indeholde — og § 5, stk. 2, nr. 1, gør fyldestgørende indberetning af netop dem til en betingelse for, at registreringspligten er opfyldt.
§§ 9-12 om tildeling er ikke gennemgået. De fastlægger, hvordan mængder og havne fordeles mellem producenterne, og hvor lang en tildelingsperiode er. Vi kan sige, at man får tildelt, men ikke hvordan fordelingen sker.
§§ 15-24 er ikke gennemgået. De handler om håndtering af de tilbagetagne redskaber og indeholder formentlig indsamlings- og genanvendelsesmål. § 24 nævnes udtrykkeligt i egenkontrollens punkt 1, så den indeholder en finansiel forpligtelse, vi ikke kender indholdet af.
§§ 27-35 er ikke gennemgået. De omfatter blandt andet indberetning af indsamlede og behandlede mængder, som egenkontrollens punkt 3 henviser til, og oplysningspligten i § 35.
§ 38 om oplysningsforpligtelsen er kun berørt. Egenkontrollens punkt 2 kræver, at den finansieres, men vi har ikke gennemgået, hvad forpligtelsen består i.
§§ 39-42 om gebyrer og § 17 om sikkerhedsstillelse er ikke gennemgået. Vi ved fra § 5, stk. 2, at registreringsgebyret skal være betalt, og fra engangsplastbekendtgørelsens § 12, at en eksisterende registrering under denne ordning giver rabat dér — men ikke hvad gebyrerne her koster.
Straffebestemmelserne er ikke gennemgået. Vi kan derfor ikke sige, om manglende egenkontrol er selvstændigt strafbelagt, som det er på engangsplastområdet.
Overgangsforhold for kollektive ordninger er ikke gennemgået. § 37 og § 38 handler om ordningernes egne pligter, herunder sikkerhedsstillelse på medlemmernes vegne, og § 38, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at pligterne falder tilbage på den enkelte producent, hvis sikkerheden ikke er tilstrækkelig. Er I medlem af en kollektiv ordning, dækker dette modul ikke ordningens forhold.
En bemærkning om, hvordan regelsættet blev fundet
Bekendtgørelsen dukkede ikke op af sig selv i køen. Den blev bekræftet af engangsplastbekendtgørelsens § 12, der giver rabat på registreringsgebyret til producenter, som allerede er registreret under blandt andet »bekendtgørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast«.
En bestemmelse om priser fungerede altså som indholdsfortegnelse over de danske producentansvarsordninger. Den samme opregning nævner desuden ordningen for motordrevne køretøjer, som endnu ikke er dækket.
Hjælp og typiske fejl
Først: hvilken kategori?
Det er spørgsmålet, der afgør, hvor tungt regelsættet rammer jer.
Erhvervsfiskeredskaber er de slæbende — trawl, not, skrab og snurrevod. Det er dem, tilbagetagningspligten i § 13 knytter sig til.
Øvrige fiskeredskaber er resten: garn, ruser, kroge, tejner og lignende.
Bemærk, at afgrænsningen går på, om redskabet er slæbende — ikke på om det bruges erhvervsmæssigt. Et garn, som en erhvervsfisker bruger, er stadig et »øvrigt fiskeredskab«.
Og spørgsmålet er ikke jeres eget at besvare endeligt: efter § 7 træffer Dansk Producentansvar afgørelse om, hvorvidt et produkt er et fiskeredskab med plast, og hvilken kategori det hører til.
Definitionen fanger mere, end man tror
Enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri eller akvakultur, til at spore, fange eller opdrætte biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og benyttes med det formål at tillokke […]
To ord er værd at hæfte sig ved. »Spore« trækker bøjer, mærker og lokaliseringsudstyr med ind. Og akvakultur er udtrykkeligt omfattet — udstyr til havbrug og opdræt er altså også fiskeredskaber i bekendtgørelsens forstand.
Det, der gør regelsættet anderledes
På emballage-, batteri-, elektronik- og engangsplastområdet er producentansvaret i praksis finansielt: man registrerer sig, indberetter mængder og betaler et gebyr.
Her skal man møde op.
Dansk Producentansvar tildeler jer en mængde udtjente erhvervsfiskeredskaber — og de er ikke nødvendigvis jeres egne. Får I tildelt en havn fra bilag 2, skal I indsamle alt, hvad havnen overdrager, og aftale de praktiske forhold med havnen.
Tre ting følger af det:
I kan ikke tage betaling. § 13, stk. 4, forbyder, at tilbagetagningen betinges af vederlag fra havnen eller slutbrugeren.
I skal kunne svare. § 13, stk. 5, pålægger jer at oplyse slutbrugere om, hvordan tilbagetagning kan ske, når de henvender sig. Det forudsætter, at nogen i virksomheden kender ordningen — og at svaret er det samme hver gang.
I skal have en aftale med havnen. Bekendtgørelsen kræver udtrykkeligt, at de praktiske forhold aftales. En tildeling uden en aftale er ikke en løsning.
Hvordan I organiserer det, er derimod op til jer: I kan afhente hos slutbrugeren, eller slutbrugeren kan aflevere hos jer eller på et sted, I udpeger.
Indberetningen
Én gang om året, senest 31. marts, for det foregående år. Angives i kg og særskilt for de to kategorier.
Opdelingen skal derfor holdes hele vejen i systemerne. Den kan sjældent rekonstrueres bagudrettet, og kategorien er ikke jeres eget skøn.
Starter I midt i et år, skal I ved registreringen desuden give et skøn over den forventede mængde for kalenderåret, jf. § 25, stk. 3.
Egenkontrollen har fire punkter — ikke tre
Dette er værd at være opmærksom på, hvis I allerede har en egenkontrol på batteriområdet og fristes til at genbruge den:
| # | Punkt |
|---|---|
| 1 | Finansiering af tilbagetagning og håndtering |
| 2 | Finansiering af oplysningsforpligtelsen over for slutbrugerne |
| 3 | Kvaliteten af indsamlede og rapporterede data |
| 4 | Efterlevelse af reglerne om overførsel af affald |
Punkt 2 findes ikke i batteribekendtgørelsens tilsvarende bestemmelse. Det er det punkt, der oftest mangler.
Egenkontrollen gennemføres mindst én gang årligt, og der skal foreligge en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation. Både beskrivelsen og dokumentationen skal på forespørgsel kunne fremvises for Miljøstyrelsen.
Udbyder I indsamling og håndtering til en tredjepart, skal I bruge vejesedler eller anden dokumentation fra tredjeparten. Det er ikke valgfrit.
Er I medlem af en kollektiv ordning?
Så fritages I for egenkontrollen — men kun »i det omfang« ordningen overtager forpligtelsen. Formuleringen er den samme som på batteriområdet, og fritagelsen er altså delvis.
Afklar skriftligt med ordningen, hvad den løfter, og hvad der bliver tilbage hos jer. Det er et rimeligt spørgsmål at stille.
Bemærk desuden § 38, stk. 2: hvis den kollektive ordning ikke har stillet tilstrækkelig sikkerhed og ikke opfylder forpligtelserne, falder de tilbage på den enkelte producent — og så tildeles I selv udtjente redskaber efter §§ 11 og 12.
Hvad dokumentet ikke gør
Det registrerer jer ikke og indberetter ikke. Begge dele sker via www.producentansvar.dk.
Det fortæller ikke, hvilken havn eller mængde I får tildelt. Tildelingen sker efter §§ 11-12, som vi ikke har gennemgået, og havnelisten i bilag 2 har vi ikke set.
Det afgør ikke kategorien. Det er efter § 7 Dansk Producentansvars afgørelse.
Begreber
Enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri eller akvakultur, til at spore, fange eller opdrætte biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og benyttes med det formål at tillokke, fange eller opdrætte sådanne ressourcer.
Forveksles med: Selve nettet eller trawlet. »Enhver genstand eller udstyrsdel« og ordet »spore« trækker bøjer, mærker og lokaliseringsudstyr med ind — og akvakultur er udtrykkeligt omfattet.
Slæbende fiskeredskaber, der indeholder plast, herunder trawl, not, skrab og snurrevod. Den anden kategori er »øvrige fiskeredskaber«.
Forveksles med: Redskaber der bruges erhvervsmæssigt. Afgrænsningen går på, om redskabet er SLÆBENDE — garn, ruser og kroge er »øvrige fiskeredskaber«, uanset om en erhvervsfisker bruger dem.
Dansk Producentansvar tildeler producenten en mængde udtjente erhvervsfiskeredskaber, som skal tages tilbage. Får producenten tildelt en havn fra bilag 2, skal alle udtjente erhvervsfiskeredskaber, havnen overdrager, indsamles, og de praktiske forhold aftales med havnen.
Forveksles med: En pligt til at tage sine EGNE redskaber tilbage. Den tildelte mængde er ikke nødvendigvis producentens eget udstyr, og en tildelt havn betyder ALT, hvad havnen overdrager. Det er organisatorisk producentansvar, ikke kun finansielt — på de øvrige producentansvarsområder betaler man, her møder man op.
Producentens tilbagetagning må ikke være betinget af vederlag fra havnen eller slutbrugeren.
Forveksles med: En ret til at opkræve et håndteringsgebyr. Man må ikke tage betaling for at tage imod — hverken af havnen eller af den, der afleverer.
Producenten skal ved henvendelse fra en slutbruger oplyse, hvordan tilbagetagning kan ske.
Forveksles med: En generel informationskampagne. Pligten udløses af den enkelte henvendelse — men den forudsætter, at nogen i virksomheden kan svare, og at svaret er det samme hver gang.
Registreringspligten er først opfyldt, når samtlige oplysninger er indberettet fyldestgørende, registreringsgebyret er betalt, og en eventuel repræsentant har bekræftet registreringen.
Forveksles med: At have indsendt registreringen. Samme tre-betingelses-konstruktion findes på emballage-, elektronik-, batteri- og engangsplastområdet — det er den danske producentansvarsmodel. Bemærk at betingelserne ikke er identiske på tværs af områderne: på elektronikområdet er der FIRE, fordi sikkerhedsstillelse tæller med.
Dansk Producentansvar beder den registrerede repræsentant om inden 7 dage digitalt at be- eller afkræfte registreringen. Afkræftes den, eller overskrides fristen, meddeles producenten, at registreringen ikke er gennemført.
Forveksles med: En ensidig udpegning. Tavshed i 7 dage har samme virkning som et nej.
Mængden af markedsførte fiskeredskaber indberettes til Dansk Producentansvar senest den 31. marts hvert år for det foregående år, angivet i kg og særskilt for de to kategorier.
Forveksles med: En samlet mængdeangivelse. Opdelingen på de to kategorier skal holdes hele vejen — og kategorien afgøres efter § 7 af Dansk Producentansvar, ikke af virksomheden.
Egenkontrollen skal sikre finansiering af tilbagetagning og håndtering, finansiering af oplysningsforpligtelsen over for slutbrugerne, datakvaliteten i indberetningerne, og efterlevelse af reglerne om overførsel af affald. Den gennemføres mindst årligt, og der skal foreligge en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation.
Forveksles med: Batteribekendtgørelsens tilsvarende tre punkter. Her er der FIRE: oplysningsforpligtelsen over for slutbrugerne er et selvstændigt punkt, som ikke findes på batteriområdet.
Producenter fritages for egenkontrollen, i det omfang forpligtelsen overtages af en kollektiv ordning.
Forveksles med: En total fritagelse. Formuleringen »i det omfang« er den samme som på batteriområdet — fritagelsen rækker kun så langt, ordningen faktisk løfter opgaven, og restansvaret bør afklares skriftligt med ordningen.
Er I klar?
Tag selvtjekket (11 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/fiskeredskaber