Udvidet producentansvar for fiskeredskaber med plast

Det eneste producentansvar hvor pligten er fysisk: Dansk Producentansvar tildeler producenten en mængde udtjente erhvervsfiskeredskaber og eventuelt en bestemt havn, og redskaberne skal tages tilbage uden vederlag. Modulet producerer den skriftlige egenkontrol, § 36, stk. 3, kræver.

Hvem er omfattet

Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.

Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN

Om jeres produkt er et fiskeredskab med plast — og hvilken af de to kategorier det hører til — er efter § 7 Dansk Producentansvars afgørelse, ikke jeres. Kategorien har reel betydning: tilbagetagningspligten i § 13 knytter sig til erhvervsfiskeredskaber, altså de slæbende. Bemærk desuden, at definitionen i § 2, nr. 6, omfatter akvakultur og »enhver genstand eller udstyrsdel«, hvilket rækker videre end selve nettet eller trawlet.

Datoer

Allerede indtrådt:

Hvad der kræves

• Egenkontrol for producentansvar for fiskeredskaber (da · pdf)

Retsgrundlag

Tilsyn og sanktioner

Rollefordelingen

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Den skriftlige beskrivelse af egenkontrollen og dokumentationen skal på forespørgsel være tilgængelig for styrelsen, jf. § 36, stk. 4. Miljøstyrelsen kan desuden efter § 7, stk. 2, anmode Dansk Producentansvar om at træffe afgørelse om, hvorvidt en virksomhed er omfattet, og hvilken kategori et produkt hører til.

Dansk Producentansvar fører producentregistret, tildeler mængder og havne efter §§ 11-12, og træffer afgørelserne efter § 7. De bekræfter registreringer inden 14 dage og indhenter repræsentantens bekræftelse inden 7 dage.

Havnene i bilag 2 er den praktiske indgang: de kan efter § 14 overdrage udtjente erhvervsfiskeredskaber, de har modtaget i deres modtagefaciliteter, til den producent, der har fået havnen tildelt.

Hvad der ikke er afklaret

Vi har gennemgået §§ 1-8, 13-14, 25-26 og 36-38 i BEK nr. 1060 af 21. august 2025. Følgende står åbent:

Bilag 2 er ikke gennemgået. Det er listen over havne, og den afgør, hvilke havne en producent kan blive tildelt. Det er en af de mest konkrete oplysninger for en producent af slæbende redskaber, og vi har den ikke.

Bilag 1 er ikke gennemgået. Det er de oplysninger, registreringen skal indeholde — og § 5, stk. 2, nr. 1, gør fyldestgørende indberetning af netop dem til en betingelse for, at registreringspligten er opfyldt.

§§ 9-12 om tildeling er ikke gennemgået. De fastlægger, hvordan mængder og havne fordeles mellem producenterne, og hvor lang en tildelingsperiode er. Vi kan sige, at man får tildelt, men ikke hvordan fordelingen sker.

§§ 15-24 er ikke gennemgået. De handler om håndtering af de tilbagetagne redskaber og indeholder formentlig indsamlings- og genanvendelsesmål. § 24 nævnes udtrykkeligt i egenkontrollens punkt 1, så den indeholder en finansiel forpligtelse, vi ikke kender indholdet af.

§§ 27-35 er ikke gennemgået. De omfatter blandt andet indberetning af indsamlede og behandlede mængder, som egenkontrollens punkt 3 henviser til, og oplysningspligten i § 35.

§ 38 om oplysningsforpligtelsen er kun berørt. Egenkontrollens punkt 2 kræver, at den finansieres, men vi har ikke gennemgået, hvad forpligtelsen består i.

§§ 39-42 om gebyrer og § 17 om sikkerhedsstillelse er ikke gennemgået. Vi ved fra § 5, stk. 2, at registreringsgebyret skal være betalt, og fra engangsplastbekendtgørelsens § 12, at en eksisterende registrering under denne ordning giver rabat dér — men ikke hvad gebyrerne her koster.

Straffebestemmelserne er ikke gennemgået. Vi kan derfor ikke sige, om manglende egenkontrol er selvstændigt strafbelagt, som det er på engangsplastområdet.

Overgangsforhold for kollektive ordninger er ikke gennemgået. § 37 og § 38 handler om ordningernes egne pligter, herunder sikkerhedsstillelse på medlemmernes vegne, og § 38, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at pligterne falder tilbage på den enkelte producent, hvis sikkerheden ikke er tilstrækkelig. Er I medlem af en kollektiv ordning, dækker dette modul ikke ordningens forhold.

En bemærkning om, hvordan regelsættet blev fundet

Bekendtgørelsen dukkede ikke op af sig selv i køen. Den blev bekræftet af engangsplastbekendtgørelsens § 12, der giver rabat på registreringsgebyret til producenter, som allerede er registreret under blandt andet »bekendtgørelse om udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast«.

En bestemmelse om priser fungerede altså som indholdsfortegnelse over de danske producentansvarsordninger. Den samme opregning nævner desuden ordningen for motordrevne køretøjer, som endnu ikke er dækket.

Hjælp og typiske fejl

Først: hvilken kategori?

Det er spørgsmålet, der afgør, hvor tungt regelsættet rammer jer.

Erhvervsfiskeredskaber er de slæbende — trawl, not, skrab og snurrevod. Det er dem, tilbagetagningspligten i § 13 knytter sig til.

Øvrige fiskeredskaber er resten: garn, ruser, kroge, tejner og lignende.

Bemærk, at afgrænsningen går på, om redskabet er slæbende — ikke på om det bruges erhvervsmæssigt. Et garn, som en erhvervsfisker bruger, er stadig et »øvrigt fiskeredskab«.

Og spørgsmålet er ikke jeres eget at besvare endeligt: efter § 7 træffer Dansk Producentansvar afgørelse om, hvorvidt et produkt er et fiskeredskab med plast, og hvilken kategori det hører til.

Definitionen fanger mere, end man tror

Enhver genstand eller udstyrsdel, der anvendes til fiskeri eller akvakultur, til at spore, fange eller opdrætte biologiske havressourcer, eller som flyder på havfladen og benyttes med det formål at tillokke […]

To ord er værd at hæfte sig ved. »Spore« trækker bøjer, mærker og lokaliseringsudstyr med ind. Og akvakultur er udtrykkeligt omfattet — udstyr til havbrug og opdræt er altså også fiskeredskaber i bekendtgørelsens forstand.

Det, der gør regelsættet anderledes

På emballage-, batteri-, elektronik- og engangsplastområdet er producentansvaret i praksis finansielt: man registrerer sig, indberetter mængder og betaler et gebyr.

Her skal man møde op.

Dansk Producentansvar tildeler jer en mængde udtjente erhvervsfiskeredskaber — og de er ikke nødvendigvis jeres egne. Får I tildelt en havn fra bilag 2, skal I indsamle alt, hvad havnen overdrager, og aftale de praktiske forhold med havnen.

Tre ting følger af det:

I kan ikke tage betaling. § 13, stk. 4, forbyder, at tilbagetagningen betinges af vederlag fra havnen eller slutbrugeren.

I skal kunne svare. § 13, stk. 5, pålægger jer at oplyse slutbrugere om, hvordan tilbagetagning kan ske, når de henvender sig. Det forudsætter, at nogen i virksomheden kender ordningen — og at svaret er det samme hver gang.

I skal have en aftale med havnen. Bekendtgørelsen kræver udtrykkeligt, at de praktiske forhold aftales. En tildeling uden en aftale er ikke en løsning.

Hvordan I organiserer det, er derimod op til jer: I kan afhente hos slutbrugeren, eller slutbrugeren kan aflevere hos jer eller på et sted, I udpeger.

Indberetningen

Én gang om året, senest 31. marts, for det foregående år. Angives i kg og særskilt for de to kategorier.

Opdelingen skal derfor holdes hele vejen i systemerne. Den kan sjældent rekonstrueres bagudrettet, og kategorien er ikke jeres eget skøn.

Starter I midt i et år, skal I ved registreringen desuden give et skøn over den forventede mængde for kalenderåret, jf. § 25, stk. 3.

Egenkontrollen har fire punkter — ikke tre

Dette er værd at være opmærksom på, hvis I allerede har en egenkontrol på batteriområdet og fristes til at genbruge den:

Punkt 2 findes ikke i batteribekendtgørelsens tilsvarende bestemmelse. Det er det punkt, der oftest mangler.

Egenkontrollen gennemføres mindst én gang årligt, og der skal foreligge en skriftlig beskrivelse af procedure og dokumentation. Både beskrivelsen og dokumentationen skal på forespørgsel kunne fremvises for Miljøstyrelsen.

Udbyder I indsamling og håndtering til en tredjepart, skal I bruge vejesedler eller anden dokumentation fra tredjeparten. Det er ikke valgfrit.

Er I medlem af en kollektiv ordning?

Så fritages I for egenkontrollen — men kun »i det omfang« ordningen overtager forpligtelsen. Formuleringen er den samme som på batteriområdet, og fritagelsen er altså delvis.

Afklar skriftligt med ordningen, hvad den løfter, og hvad der bliver tilbage hos jer. Det er et rimeligt spørgsmål at stille.

Bemærk desuden § 38, stk. 2: hvis den kollektive ordning ikke har stillet tilstrækkelig sikkerhed og ikke opfylder forpligtelserne, falder de tilbage på den enkelte producent — og så tildeles I selv udtjente redskaber efter §§ 11 og 12.

Hvad dokumentet ikke gør

Det registrerer jer ikke og indberetter ikke. Begge dele sker via www.producentansvar.dk.

Det fortæller ikke, hvilken havn eller mængde I får tildelt. Tildelingen sker efter §§ 11-12, som vi ikke har gennemgået, og havnelisten i bilag 2 har vi ikke set.

Det afgør ikke kategorien. Det er efter § 7 Dansk Producentansvars afgørelse.

Begreber

Er I klar?

Tag selvtjekket (11 punkter) GRATIS

Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/fiskeredskaber