Udfyldning er gratis. Betaling sker først når du henter dokumentet.
Det juridiske navn som registreret i CVR — ikke binavn eller varemærke.
Otte cifre. Bruges til at forudfylde navn og adresse.
Navn og funktion. Anprisninger opstår typisk i marketing, men dokumentationen ligger i produktion, indkøb eller kvalitet. Uden en navngiven godkender bliver påstandene sjældent efterprøvet, før de er ude.
27. september 2026. Reglerne er vedtaget i maj 2025, men træder først i kraft der.
Det er en fordel og en fælde på én gang. Fordelen er, at der er tid til at rette op. Fælden er, at emballage, kataloger, skiltning og mærker har lang produktionstid — og at et parti emballage trykt i august 2026 kan ligge på lager længe efter datoen.
Regn baglæns fra 27. september, ikke frem fra i dag.
Langt mere, end de fleste regner med. Definitionen omfatter ethvert budskab eller enhver fremstilling, uanset form — og nævner udtrykkeligt:
Et blad i logoet er en miljøanprisning. Et produktnavn med »eco«, »green« eller »nature« er en miljøanprisning. Et firmanavn kan være det.
Det har en ubehagelig konsekvens: nogle anprisninger kan ikke bare fjernes fra næste kampagne. De sidder i navnet.
Fra 27. september 2026 er det forbudt i sig selv at hævde, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning, når påstanden hviler på kompensation for drivhusgasemissioner.
Det hjælper ikke, at kompensationen er reel, verificeret og dyr. Forbuddet rammer grundlaget, ikke rigtigheden.
Det er lovligt at kompensere. Det er markedsføringen af produktet som klimaneutralt på det grundlag, der forbydes. Anprisninger om faktisk reducerede udledninger i egen værdikæde rammes ikke.
Husk at gennemgå: emballage, hjemmeside, webshoppens leveringsvalg, e-mailsignaturer, fakturatekster, skiltning og det, jeres forhandlere skriver om jer.
Et mærke må kun fremvises, hvis det hviler på en certificeringsordning eller er etableret af offentlige myndigheder.
Kravene til ordningen er skarpe, og ét af dem falder de fleste egne mærker på: overvågningen skal udføres af en tredjepart, hvis uafhængighed gælder af både ordningens ejer og jer.
En brancheordning, hvor foreningen ejer mærket og selv kontrollerer medlemmerne, opfylder det ikke. Et mærke, virksomheden selv har designet, gør det heller ikke.
»Miljøvenlig«, »grøn«, »bæredygtig«, »klimavenlig« — uden en specifikation, der gives tydeligt og i fremhævet form på samme medium.
Er anprisningen generisk, kræves anerkendte fremragende miljøpræstationer: EU- miljømærket, en officielt anerkendt EN ISO 14024 type I-ordning, eller de bedste miljøpræstationer efter anden EU-ret.
Den tærskel kan ikke nås med en egen livscyklusvurdering, uanset hvor grundig den er.
For de fleste virksomheder er konklusionen derfor enten at gøre anprisningen specifik på samme medium — eller at fjerne den.
»Bæredygtigt produkt«, når kun emballagen er genanvendt. »Grøn virksomhed«, når kun kontoret kører på vindmøllestrøm.
Det er den mest udbredte form for grønvaskning, og fra 27. september 2026 er den på sortlisten.
De praksisser, der står i markedsføringslovens bilag 1, er urimelige under alle omstændigheder.
Der foretages ingen vurdering af, om nogen faktisk blev vildledt, om I var i god tro, eller om påstanden teknisk set var korrekt. Praksissen konstateres — den vurderes ikke.
Det er en væsentlig forskel fra den almindelige vildledningsvurdering, og det betyder, at de sædvanlige forsvar ikke er til rådighed.
Kommunikerer I »klimaneutrale i 2030« eller »100 procent genanvendt emballage inden 2028«, kræver § 5, stk. 2, nr. 12, syv ting:
gøres tilgængelige for forbrugerne**
En intern strategi med et bestyrelsesgodkendt måltal opfylder ikke punkt 2, 7 eller kravet om offentliggjorte konklusioner.
Det er værd at overveje, om målet skal kommunikeres eksternt, hvis apparatet bag det ikke findes.
Ansvaret følger den, der markedsfører. En påstand hentet fra et leverandørdatablad bliver jeres anprisning, når I trykker den på jeres emballage.
Det er jer, Forbrugerombudsmanden spørger — og det er jer, der skal kunne fremlægge grundlaget.
Markedsføringsloven har ingen bødetakst. Bøden udmåles efter overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning.
Kan overtrædelsen skade forbrugerinteresser i mindst to andre medlemsstater — hvilket en webshop, der sælger til Sverige og Tyskland, hurtigt kan — er loftet 4 procent af årsomsætningen i de berørte lande, eller 4 mio. euro.
Under skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder. Skærpende foreligger, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse med økonomisk vinding for øje — hvilket er en rimelig beskrivelse af en markedsføringsstrategi.
Og efter § 37, stk. 2, er det en selvstændig overtrædelse med bøde at give Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger. Dokumentationen skal altså være rigtig, ikke blot foreligge.
Om jeres anprisninger kan dokumenteres. Vi efterprøver ikke data, målinger eller livscyklusvurderinger. Dokumentet er fortegnelsen og strukturen — indholdet er jeres.
Green Claims-direktivet. Det er et selvstændigt EU-forslag om forudgående verifikation af udtrykkelige miljøanprisninger og er ikke det samme som direktiv 2024/825, som dette modul bygger på.
Ecodesignforordningens krav til produktdokumentation og det digitale produktpas.
Reglerne om usolgte varer, som følger af en anden retsakt.