Miljøanprisninger — dokumentation og grønne påstande
Fra 27. september 2026 er syv nye grønne markedsføringspåstande forbudt i sig selv — herunder »klimaneutral« baseret på CO2-kompensation og bæredygtighedsmærker uden certificeringsordning. Bøden kan udmåles efter omsætningen og nå 4 procent ved grænseoverskridende overtrædelser.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Reglerne gælder erhvervsdrivende, der markedsfører sig over for forbrugere, og der er ingen bagatelgrænse og ingen undtagelse for små virksomheder. Det, der volder problemer, er ikke om man er omfattet, men hvor bredt begrebet »miljøanprisning« er defineret: ethvert budskab eller enhver fremstilling, uanset form, herunder mærkenavne, firmanavne og produktnavne. Hedder virksomheden noget med »grøn« eller »eco«, eller er logoet et blad, kan navnet i sig selv være en miljøanprisning, der skal kunne dokumenteres. Bemærk også, at bestemmelserne IKKE er i kraft endnu. De træder i kraft 27. september 2026, og indtil da gælder de hidtidige regler om vildledning. Dette modul beskriver kommende ret, og formålet er at nå at rette markedsføringen inden datoen.
Datoer
Hvad der kræves
- Dokumentation for miljøanprisninger (da · pdf)
Retsgrundlag
Bemærk: disse regler er endnu ikke i kraft. Efter § 5, stk. 2, i lov nr. 558 af 27. maj 2025 træder lovens §§ 1 og 2 i kraft den 27. september 2026. Indtil da gælder de hidtidige regler om vildledende markedsføring.
Lovteksten
Alle citater er ordrette fra LOV nr. 558 af 27. maj 2025 om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven, og fra LBK nr. 1420 af 2. december 2024, markedsføringsloven. Begge er hentet 29. juli 2026 fra retsinformation.dk.
Ændringsloven gennemfører direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling.
Om markedsføringslovens øvrige ændringslove. Ud over lov nr. 558/2025 er markedsføringsloven ændret ved LOV nr. 1322 af 20. november 2025 § 2, som rører § 11 a om forbrugslånsvirksomheder og ikke berører dette modul, samt ved LOV nr. 1669 af
- december 2024 § 7, som ikke er gennemgået enkeltvis.
1. De nye definitioner — § 2
Miljøanprisning
19) Miljøanprisning: Ethvert budskab eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-retten eller national ret, uanset form, herunder tekst, billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, såsom mærker, mærkenavne, firmanavne eller produktnavne, der bruges i en kommerciel kommunikation, og som angiver eller indikerer, at et produkt, en produktkategori, et mærke eller en erhvervsdrivende har en positiv eller ingen indvirkning på miljøet eller er mindre miljøbelastende end andre produkter, produktkategorier, mærker eller erhvervsdrivende eller har forbedret sin indvirkning på miljøet over tid.
Bredden er det væsentlige. Firmanavne og produktnavne er nævnt udtrykkeligt, og det samme er grafisk eller symbolsk fremstilling. Et blad i logoet er en miljøanprisning.
Generisk miljøanprisning
20) Generisk miljøanprisning: Enhver miljøanprisning, der fremsættes i skriftlig eller mundtlig form, herunder via audiovisuelle medier, som ikke er indeholdt i et bæredygtighedsmærke, og hvor specifikationen af anprisningen ikke gives tydeligt og i fremhævet form på samme medium.
»På samme medium« afgør sagen. En henvisning til hjemmesiden redder ikke en anprisning på emballagen.
Bæredygtighedsmærke og certificeringsordning
21) Bæredygtighedsmærke: Ethvert frivilligt tillidsmærke, kvalitetsmærke eller tilsvarende, enten offentligt eller privat, der har til formål at fremhæve og promovere et produkt, en proces eller en virksomhed under henvisning til deres miljømæssige eller sociale karakteristika eller begge, og som ikke omfatter nogen obligatorisk mærkning krævet i henhold til EU-retten eller national ret.
22) Certificeringsordning: En tredjepartsverifikationsordning, der certificerer, at et produkt, en proces eller en virksomhed opfylder visse krav, og giver mulighed for at anvende et tilhørende bæredygtighedsmærke, og hvis vilkår, herunder ordningens krav, er offentligt tilgængelige og opfylder følgende betingelser:
a) Ordningen er på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår åben for alle erhvervsdrivende, der er villige og i stand til at opfylde ordningens krav.
b) Ordningens krav udarbejdes af ordningens ejer i samråd med relevante eksperter og interessenter.
c) Ordningen fastsætter procedurer for håndtering af manglende overholdelse af ordningens krav og indeholder bestemmelser om tilbagetrækning eller suspension af den erhvervsdrivendes ret til anvendelse af det tilhørende bæredygtighedsmærke i tilfælde af manglende overholdelse af ordningens krav.
d) Overvågningen af den erhvervsdrivendes overholdelse af ordningens krav er underlagt en objektiv procedure og udføres af en tredjepart, hvis kompetence og uafhængighed af både ordningens ejer og den erhvervsdrivende er baseret på internationale standarder og procedurer, EU-standarder og -procedurer eller nationale standarder og procedurer.
Litra d er det, der falder flest på. Uafhængigheden skal gælde af både ordningens ejer og virksomheden. En brancheordning, hvor foreningen ejer mærket og selv kontrollerer medlemmerne, opfylder det ikke.
Anerkendte fremragende miljøpræstationer
23) Anerkendte fremragende miljøpræstationer: Miljøpræstationer, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-miljømærket eller med nationale eller regionale EN ISO 14024 type I-miljømærkeordninger, der er officielt anerkendt i medlemsstaterne, eller de bedste miljøpræstationer i overensstemmelse med anden gældende EU-ret.
Dette er tærsklen for overhovedet at måtte bruge en generisk anprisning. Den kan ikke nås med en egen livscyklusvurdering, uanset hvor grundig.
2. Vildledende handlinger — § 5, stk. 2
12) fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser fastsat i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan, der omfatter målbare og tidsbestemte mål og andre relevante elementer, der er nødvendige for at støtte dens gennemførelse, såsom tildeling af ressourcer, og som regelmæssigt kontrolleres af en uafhængig tredjepartsekspert, hvis konklusioner gøres tilgængelige for forbrugerne, eller
13) reklamere med fordele for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger af noget element ved produktet eller virksomheden.
Nr. 12 opstiller syv krav til en plan bag et fremtidsmål: klare, objektive, offentligt tilgængelige og verificerbare forpligtelser; en detaljeret og realistisk plan; målbare og tidsbestemte mål; tildeling af ressourcer; regelmæssig kontrol; en uafhængig tredjepartsekspert; og konklusioner tilgængelige for forbrugerne.
En intern strategi med et bestyrelsesgodkendt måltal opfylder ingen af de tre sidste.
Desuden nyaffattes § 5, stk. 2, nr. 2, så de væsentligste egenskaber udtrykkeligt omfatter miljømæssige eller sociale karakteristika og cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed.
3. Sammenligningstjenester — § 6 c
§ 6 c. Leverer en erhvervsdrivende en tjeneste, der sammenligner produkter og giver forbrugeren oplysninger om miljømæssige eller sociale karakteristika eller om cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder og genanvendelighed, for så vidt angår produkterne eller leverandørerne af disse produkter, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og de foranstaltninger, der er indført til at holde de pågældende oplysninger ajour, som væsentlige oplysninger.
At noget er en væsentlig oplysning betyder, at udeladelsen er vildledende.
4. Bilag 1 — de nye numre på sortlisten
Markedsføringslovens bilag 1 opregner handelspraksis, der er urimelig under alle omstændigheder. Der foretages ingen vurdering af, om forbrugeren blev vildledt, om virksomheden var i god tro, eller om påstanden teknisk set var korrekt.
Bæredygtighedsmærker
2 a) Den erhvervsdrivende fremviser et bæredygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er etableret af offentlige myndigheder.
Grønne påstande
4 a) Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen.
4 b) Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende hele produktet eller den erhvervsdrivendes virksomhed som helhed, når den kun vedrører et bestemt aspekt af produktet eller en specifik aktivitet i den erhvervsdrivendes virksomhed.
4 c) Den erhvervsdrivende hævder på basis af kompensation for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner.
Nr. 4 c er den ændring, der rammer bredest. Den forbyder ikke klimakompensation — den forbyder at markedsføre produktet som klimaneutralt på det grundlag. Det hjælper ikke, at kompensationen er reel, verificeret og dyr.
Lovkrav som salgsargument
10 a) Krav, der som følge af retsregler gælder for alle produkter inden for den relevante produktkategori på EU-markedet, præsenteres som et særligt element ved den erhvervsdrivendes tilbud.
Holdbarhed, software og forbrugskomponenter
23 d) Den erhvervsdrivende tilbageholder oplysninger for forbrugeren om, at en softwareopdatering vil have en negativ indvirkning på funktionen af varer med digitale elementer eller brugen af digitalt indhold eller digitale tjenester.
23 e) En softwareopdatering præsenteres som nødvendig, når den kun tjener til at forbedre elementer ved funktionaliteterne.
23 f) Enhver kommerciel kommunikation vedrørende en vare, der indeholder et element, som er indført for at begrænse dens holdbarhed, selv om den erhvervsdrivende har adgang til oplysninger om elementet og dets indvirkning på varens holdbarhed.
23 g) Den erhvervsdrivende hævder i modstrid med sandheden, at en vare under normale anvendelsesbetingelser har en bestemt holdbarhed målt i brugstid eller intensitet.
23 h) Den erhvervsdrivende angiver, at en vare kan repareres, når dette ikke er tilfældet.
23 i) Den erhvervsdrivende tilskynder forbrugeren til at udskifte eller genopfylde en vares forbrugskomponenter tidligere, end det er nødvendigt af tekniske årsager.
23 j) Den erhvervsdrivende tilbageholder oplysninger om forringelse af en vares funktionalitet, når der anvendes forbrugskomponenter, reservedele eller tilbehør, som den oprindelige producent ikke har leveret, eller hævder i modstrid med sandheden, at en sådan forringelse vil ske.
Nr. 23 f rammer planlagt forældelse direkte, og betingelsen er alene, at virksomheden har adgang til oplysninger om elementet og dets virkning.
5. Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft den 27. september 2026.
Markedsføringsdelen er altså udskudt femten måneder i forhold til resten af loven.
6. Sanktionerne — markedsføringslovens § 37
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11 [...] straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Stk. 4. Ved overtrædelse af § 7 og bilag 1, nr. 24-31, jf. § 9, og under skærpende omstændigheder ved overtrædelse af § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder [...]. Det anses som skærpende omstændigheder, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
Stk. 6. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-3 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning, jf. dog stk. 7.
Stk. 8. Ved udmåling af bøder for overtrædelse efter stk. 1 og 3, der kan skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøden maksimalt udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater. Hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige, kan bøden maksimalt udgøre 4 mio. euro.
Stk. 11. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bemærk, at omsætningen udtrykkeligt indgår i udmålingen efter stk. 6 — også uden for det grænseoverskridende tilfælde i stk. 8.
Efter § 37, stk. 2, er det desuden en selvstændig overtrædelse med bødestraf at meddele Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger. Det er en grund til, at dokumentationen skal være rigtig, og ikke blot foreligge.
Hvad der ikke er gennemgået
Markedsføringslovens § 5 og § 6 i deres helhed. Vi har gengivet de nye numre, men ikke bestemmelsernes øvrige indhold og heller ikke § 9 om bilag 1.
LOV nr. 1669 af 30. december 2024 § 7, som ændrer markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmandens praksis og vejledninger om miljømarkedsføring. Der findes sagens natur ingen praksis om de nye bestemmelser, da de ikke er trådt i kraft.
Green Claims-direktivet, som er et selvstændigt forslag om forudgående verifikation af udtrykkelige miljøanprisninger. Det er ikke det samme som direktiv 2024/825, og det er ikke omfattet af dette modul.
Ændringerne af forbrugeraftaleloven i ændringslovens § 2, som træder i kraft samme dag.
Tilsyn og sanktioner
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven og dermed med de nye grønne bestemmelser fra 27. september 2026.
Tilsynet er ikke et godkendelsestilsyn. Der er ingen forhåndsgodkendelse af miljøanprisninger, ingen anmeldelse og ingen registrering. Virksomheden markedsfører på eget ansvar, og spørgsmålet rejses først, når nogen klager, eller når Forbrugerombudsmanden af egen drift tager en branche op.
Det gør dokumentationen til noget, der skal ligge klar, ikke noget der indsendes.
Beføjelserne og straffen
Vi har verificeret markedsføringslovens § 37 ordret. Billedet er dette:
Påbud. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud efter § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, og § 33. Tilsidesættelse af et påbud straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, jf. § 37, stk. 1.
Oplysningspligt med selvstændig sanktion. Efter § 37, stk. 2, straffes den med bøde, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 25, stk. 2, eller § 27, stk. 3, 2. pkt., eller som meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger. Det er værd at hæfte sig ved: en forkert dokumentation er en overtrædelse i sig selv, uafhængigt af den oprindelige anprisning.
Bøde for selve overtrædelsen. § 37, stk. 3, gør overtrædelse af § 5, stk. 1, og §§ 9-11 strafbar med bøde. Bilag 1-praksis rammes gennem § 9.
Fængsel under skærpende omstændigheder. Efter § 37, stk. 4, kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder ved skærpende omstændigheder, som udtrykkeligt foreligger, »når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje«.
Omsætningen indgår i udmålingen. § 37, stk. 6: der lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Det gælder generelt — ikke kun i grænseoverskridende sager.
Fire procent ved grænseoverskridende skade. § 37, stk. 8: kan overtrædelsen skade de kollektive forbrugerinteresser i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøden maksimalt udgøre 4 pct. af årsomsætningen i de berørte medlemsstater — eller 4 mio. euro, hvis omsætningen ikke er tilgængelig.
For en webshop, der sælger til flere EU-lande, er den grænse ikke teoretisk.
Selskabsansvar. § 37, stk. 11, jf. straffelovens 5. kapitel.
Hvad vi ikke har verificeret
§§ 25-36 om Forbrugerombudsmandens beføjelser i deres helhed. Vi har læst § 37 om straf og påtale ordret og gengivet de henvisninger, den indeholder, men ikke de underliggende bestemmelser om forhandlingsprincippet, retningslinjer, forbud og påbud.
Forbrugerombudsmandens vejledninger og praksis om miljømarkedsføring. Der findes en betydelig eksisterende praksis om vildledning efter de hidtidige regler, som vi ikke har gennemgået. Om de nye bestemmelser findes der sagens natur ingen praksis, da de ikke er trådt i kraft.
LOV nr. 1669 af 30. december 2024 § 7, som ændrer markedsføringsloven, er ikke gennemgået enkeltvis. Markedsføringslovens tredje ændringslov, LOV nr. 1322 af
- november 2025 § 2, er efterprøvet og rører § 11 a om forbrugslånsvirksomheder.
Om at bygge på ret, der endnu ikke gælder
Dette modul beskriver bestemmelser, der træder i kraft 27. september 2026 — knap to måneder efter, at det blev skrevet.
Det er et bevidst valg, og det er sagt tydeligt i alle modulets tekster, herunder øverst i lovtekst.md. Begrundelsen er praktisk: flere af de nye forbud rammer emballage, mærker, kataloger og produktnavne, som har måneders produktionstid. En virksomhed, der først forholder sig til reglerne på ikrafttrædelsesdagen, har allerede trykt materialet.
Risikoen ved at bygge på kommende ret er, at bestemmelserne kan ændres inden ikrafttrædelsen. Ændringsloven er vedtaget og kundgjort, så det er usandsynligt — men naesteGennemgang er sat til 29. oktober 2026, altså efter ikrafttrædelsen, netop for at fange en eventuel udskydelse eller ændring.
Hvad der bevidst ikke er med
En vurdering af, om anprisningerne kan dokumenteres. Modulet leverer fortegnelsen og strukturen. Om en livscyklusvurdering bærer en konkret påstand, er en faglig vurdering, vi ikke foretager.
Green Claims-direktivet. Det er et selvstændigt EU-forslag om forudgående verifikation af udtrykkelige miljøanprisninger, og det er ikke det samme som direktiv 2024/825. Bliver det vedtaget, vil det kræve et selvstændigt regelsæt.
Ændringerne af forbrugeraftaleloven i ændringslovens § 2, som træder i kraft samme dag og handler om oplysningskrav ved aftaleindgåelse.
Forbrugerklageloven, som ændringslovens § 3 vedrører.
Hjælp og typiske fejl
Datoen først
27. september 2026. Reglerne er vedtaget i maj 2025, men træder først i kraft der.
Det er en fordel og en fælde på én gang. Fordelen er, at der er tid til at rette op. Fælden er, at emballage, kataloger, skiltning og mærker har lang produktionstid — og at et parti emballage trykt i august 2026 kan ligge på lager længe efter datoen.
Regn baglæns fra 27. september, ikke frem fra i dag.
Hvad der tæller som en miljøanprisning
Langt mere, end de fleste regner med. Definitionen omfatter ethvert budskab eller enhver fremstilling, uanset form — og nævner udtrykkeligt:
- tekst
- billeder
- grafisk eller symbolsk fremstilling
- mærker, mærkenavne, firmanavne og produktnavne
Et blad i logoet er en miljøanprisning. Et produktnavn med »eco«, »green« eller »nature« er en miljøanprisning. Et firmanavn kan være det.
Det har en ubehagelig konsekvens: nogle anprisninger kan ikke bare fjernes fra næste kampagne. De sidder i navnet.
De fire, der rammer hårdest
1. »Klimaneutral« på grundlag af kompensation
Fra 27. september 2026 er det forbudt i sig selv at hævde, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning, når påstanden hviler på kompensation for drivhusgasemissioner.
Det hjælper ikke, at kompensationen er reel, verificeret og dyr. Forbuddet rammer grundlaget, ikke rigtigheden.
Det er lovligt at kompensere. Det er markedsføringen af produktet som klimaneutralt på det grundlag, der forbydes. Anprisninger om faktisk reducerede udledninger i egen værdikæde rammes ikke.
Husk at gennemgå: emballage, hjemmeside, webshoppens leveringsvalg, e-mailsignaturer, fakturatekster, skiltning og det, jeres forhandlere skriver om jer.
2. Bæredygtighedsmærker uden certificeringsordning
Et mærke må kun fremvises, hvis det hviler på en certificeringsordning eller er etableret af offentlige myndigheder.
Kravene til ordningen er skarpe, og ét af dem falder de fleste egne mærker på: overvågningen skal udføres af en tredjepart, hvis uafhængighed gælder af både ordningens ejer og jer.
En brancheordning, hvor foreningen ejer mærket og selv kontrollerer medlemmerne, opfylder det ikke. Et mærke, virksomheden selv har designet, gør det heller ikke.
3. Generiske anprisninger
»Miljøvenlig«, »grøn«, »bæredygtig«, »klimavenlig« — uden en specifikation, der gives tydeligt og i fremhævet form på samme medium.
Er anprisningen generisk, kræves anerkendte fremragende miljøpræstationer: EU- miljømærket, en officielt anerkendt EN ISO 14024 type I-ordning, eller de bedste miljøpræstationer efter anden EU-ret.
Den tærskel kan ikke nås med en egen livscyklusvurdering, uanset hvor grundig den er.
For de fleste virksomheder er konklusionen derfor enten at gøre anprisningen specifik på samme medium — eller at fjerne den.
4. Helheden anprist på grundlag af ét aspekt
»Bæredygtigt produkt«, når kun emballagen er genanvendt. »Grøn virksomhed«, når kun kontoret kører på vindmøllestrøm.
Det er den mest udbredte form for grønvaskning, og fra 27. september 2026 er den på sortlisten.
Hvad »sortlisten« betyder
De praksisser, der står i markedsføringslovens bilag 1, er urimelige under alle omstændigheder.
Der foretages ingen vurdering af, om nogen faktisk blev vildledt, om I var i god tro, eller om påstanden teknisk set var korrekt. Praksissen konstateres — den vurderes ikke.
Det er en væsentlig forskel fra den almindelige vildledningsvurdering, og det betyder, at de sædvanlige forsvar ikke er til rådighed.
Fremtidsmål kræver en plan — og en revisor af en art
Kommunikerer I »klimaneutrale i 2030« eller »100 procent genanvendt emballage inden 2028«, kræver § 5, stk. 2, nr. 12, syv ting:
- klare, objektive forpligtelser
- som er offentligt tilgængelige
- og verificerbare
- i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan
- med målbare og tidsbestemte mål
- og tildeling af ressourcer
- **regelmæssigt kontrolleret af en uafhængig tredjepartsekspert, hvis konklusioner
gøres tilgængelige for forbrugerne**
En intern strategi med et bestyrelsesgodkendt måltal opfylder ikke punkt 2, 7 eller kravet om offentliggjorte konklusioner.
Det er værd at overveje, om målet skal kommunikeres eksternt, hvis apparatet bag det ikke findes.
Leverandørernes påstande bliver jeres
Ansvaret følger den, der markedsfører. En påstand hentet fra et leverandørdatablad bliver jeres anprisning, når I trykker den på jeres emballage.
Det er jer, Forbrugerombudsmanden spørger — og det er jer, der skal kunne fremlægge grundlaget.
Hvad det koster
Markedsføringsloven har ingen bødetakst. Bøden udmåles efter overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning.
Kan overtrædelsen skade forbrugerinteresser i mindst to andre medlemsstater — hvilket en webshop, der sælger til Sverige og Tyskland, hurtigt kan — er loftet 4 procent af årsomsætningen i de berørte lande, eller 4 mio. euro.
Under skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 4 måneder. Skærpende foreligger, når overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse med økonomisk vinding for øje — hvilket er en rimelig beskrivelse af en markedsføringsstrategi.
Og efter § 37, stk. 2, er det en selvstændig overtrædelse med bøde at give Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger. Dokumentationen skal altså være rigtig, ikke blot foreligge.
Hvad dokumentet ikke dækker
Om jeres anprisninger kan dokumenteres. Vi efterprøver ikke data, målinger eller livscyklusvurderinger. Dokumentet er fortegnelsen og strukturen — indholdet er jeres.
Green Claims-direktivet. Det er et selvstændigt EU-forslag om forudgående verifikation af udtrykkelige miljøanprisninger og er ikke det samme som direktiv 2024/825, som dette modul bygger på.
Ecodesignforordningens krav til produktdokumentation og det digitale produktpas.
Reglerne om usolgte varer, som følger af en anden retsakt.
Begreber
Ethvert budskab eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk efter EU-retten eller national ret, uanset form — tekst, billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, herunder mærker, mærkenavne, firmanavne eller produktnavne — der angiver eller indikerer, at et produkt eller en erhvervsdrivende har en positiv eller ingen indvirkning på miljøet, er mindre miljøbelastende end andre, eller har forbedret sin indvirkning over tid. Definitionen er usædvanlig bred: et grønt blad i logoet eller et produktnavn med »eco« kan være en miljøanprisning.
Forveksles med: En udtrykkelig påstand om miljøet. Bestemmelsen kræver ikke en påstand med ord — et symbol eller et navn er nok, hvis det indikerer en miljøfordel.
En miljøanprisning i skriftlig eller mundtlig form, herunder via audiovisuelle medier, som ikke er indeholdt i et bæredygtighedsmærke, og hvor specifikationen af anprisningen IKKE gives tydeligt og i fremhævet form PÅ SAMME MEDIUM. Det er den sidste del, der afgør sagen: en henvisning til en hjemmeside eller en fodnote et andet sted gør ikke anprisningen specifik.
Forveksles med: En vag anprisning. Det er ikke vagheden i sig selv, men fraværet af en tydelig og fremhævet specifikation på samme medium, der gør anprisningen generisk.
Tærsklen for overhovedet at måtte bruge en generisk miljøanprisning. Der kræves miljøpræstationer i overensstemmelse med forordningen om EU-miljømærket, med nationale eller regionale EN ISO 14024 type I-miljømærkeordninger, der er officielt anerkendt i medlemsstaterne, eller de bedste miljøpræstationer efter anden gældende EU-ret. Tærsklen er høj og kan ikke opfyldes ved en egen livscyklusvurdering, uanset hvor grundig den er.
Forveksles med: God dokumentation. En veldokumenteret miljøfordel er nok til en SPECIFIK anprisning, men ikke til en generisk — dér kræves et officielt anerkendt mærke eller tilsvarende.
Forudsætningen for at måtte fremvise et bæredygtighedsmærke. Ordningen skal være en TREDJEPARTSVERIFIKATIONSORDNING med offentligt tilgængelige vilkår, og den skal opfylde fire betingelser: åben for alle på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår; krav udarbejdet af ordningens ejer i samråd med relevante eksperter og interessenter; procedurer for manglende overholdelse med mulighed for tilbagetrækning eller suspension af mærket; og overvågning udført af en tredjepart, hvis kompetence og uafhængighed af BÅDE ordningens ejer OG den erhvervsdrivende hviler på internationale, EU- eller nationale standarder.
Forveksles med: En brancheordning. En ordning, hvor brancheforeningen både ejer mærket og kontrollerer medlemmerne, opfylder ikke kravet om uafhængighed af ordningens ejer.
Markedsføringslovens bilag 1 opregner handelspraksis, der er urimelig UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER. Det betyder, at der ikke foretages nogen vurdering af, om forbrugeren faktisk blev vildledt, om virksomheden var i god tro, eller om påstanden var teknisk korrekt. Praksissen konstateres — den vurderes ikke. Fra 27. september 2026 indsættes syv nye numre om grønne påstande, softwareopdateringer og holdbarhed.
Forveksles med: Den almindelige vildledningsvurdering efter § 5, hvor det indgår, om praksis var egnet til at påvirke forbrugerens økonomiske adfærd. Den vurdering foretages ikke ved bilag 1.
Fra 27. september 2026 er det urimeligt under alle omstændigheder at hævde på basis af KOMPENSATION for drivhusgasemissioner, at et produkt har en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner. Forbuddet rammer grundlaget, ikke rigtigheden: det hjælper ikke, at kompensationen er reel, verificeret og dyr. Anprisninger om faktisk reducerede udledninger i egen værdikæde rammes derimod ikke.
Forveksles med: Et forbud mod klimakompensation. Det er lovligt at kompensere — det er markedsføringen af produktet som klimaneutralt PÅ DET GRUNDLAG, der forbydes.
Kommunikerer virksomheden mål om fremtidige miljøpræstationer, er det fra 27. september 2026 vildledende, medmindre der foreligger klare, objektive, OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE og verificerbare forpligtelser i en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan. Planen skal indeholde målbare og tidsbestemte mål og andre elementer, der understøtter gennemførelsen, såsom tildeling af ressourcer — og den skal REGELMÆSSIGT kontrolleres af en uafhængig tredjepartsekspert, hvis konklusioner gøres tilgængelige for forbrugerne.
Forveksles med: En intern strategi eller et bestyrelsesgodkendt måltal. Kravet om offentlig tilgængelighed og uafhængig tredjepartskontrol med offentliggjorte konklusioner gør planen til et eksternt dokument.
Ved overtrædelser, der kan skade de kollektive forbrugerinteresser i mindst to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøden maksimalt udgøre 4 procent af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater. Er omsætningsoplysninger ikke tilgængelige, er loftet 4 mio. euro. For rent danske overtrædelser gælder ingen procentgrænse, men bøden udmåles efter overtrædelsens grovhed OG den erhvervsdrivendes omsætning.
Forveksles med: Et fast bødeniveau. Markedsføringsloven har ingen takst — omsætningen indgår udtrykkeligt i udmålingen, også uden for det grænseoverskridende tilfælde.
Er I klar?
Tag selvtjekket (13 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/miljoeanprisning