Udfyldning er gratis. Betaling sker først når du henter dokumentet.
Det juridiske navn som registreret i CVR — ikke binavn eller varemærke.
Otte cifre. Bruges til at forudfylde navn og adresse.
Der er to pligter, og de rammer ikke det samme.
Oplysningspligten gælder alle usolgte forbrugerprodukter. Sælger I møbler, elektronik, legetøj, kosmetik eller noget helt femte — kasserer I usolgte varer, skal I offentliggøre hvor mange, hvorfor, hvad der blev af dem, og hvad I gør for at undgå det.
Destruktionsforbuddet gælder kun beklædning og fodtøj. Det har været i kraft siden 19. juli 2026, og det kan ikke opfyldes ved at oplyse om destruktionen — handlingen er forbudt.
En møbelforhandler har altså den ene pligt, men ikke den anden. En tøjbutik har begge.
Mikrovirksomheder og små virksomheder er undtaget. Mellemstore bliver omfattet
Men vær forsigtig med at frikende jer selv. EU's definition kræver både under 250 ansatte og en omsætning på højst 50 mio. EUR eller en balance på højst 43 mio. EUR. En virksomhed med 120 ansatte og en omsætning på 80 mio. EUR er en stor virksomhed.
Dertil kommer, at tilknyttede og partnervirksomheder skal medregnes. Et datterselskab med 40 ansatte i en koncern med 3.000 er ikke en lille virksomhed, selv om CVR-registret kun viser de 40.
Ansattallet kan altså frikende jer for at være stor — men det kan aldrig alene bekræfte, at I er små.
Definitionen af et usolgt forbrugerprodukt nævner udtrykkeligt varer, som forbrugeren har returneret under fortrydelsesretten. Også når I selv har givet en længere fortrydelsesfrist end de lovpligtige 14 dage.
For en webshop er det ofte her, hovedparten af mængden ligger. En returrate på 30 procent i modebranchen er ikke usædvanlig, og den del af returvarerne, der ikke kan sælges igen, er usolgte forbrugerprodukter i forordningens forstand.
De fleste virksomheder tæller returvarer i et helt andet system end lagersvind og ukurans, og derfor bliver de glemt. Vi spørger særskilt om dem.
Litra a kræver begge dele. Lagersystemet kender antallet; vægten skal typisk beregnes ud fra produktdata.
Det er værd at afklare, før regnskabsåret er slut. Bagudrettet vægtberegning på tusindvis af varenumre er væsentligt dyrere end at få feltet med i udtrækket fra begyndelsen.
Litra c kræver en fordeling på fire veje, ikke ét tal:
Det forudsætter, at jeres affalds- og genbrugsoperatører faktisk fortæller jer, hvad der sker med varerne. Mange standardaftaler gør ikke det — de dokumenterer afhentning, ikke behandling. Er der noget, der skal ændres i leverandøraftalerne, er det her.
Artikel 24, stk. 2, giver myndigheden ret til at kræve dokumentation for både levering og modtagelse — inden for 30 dage.
Det er modtagelsen, der er svær. En følgeseddel viser, at varen forlod lageret. Det, bestemmelsen efterspørger, er modtagelsesbekræftelsen, vejesedlen eller behandlingsdokumentationen fra operatøren.
Det hænger sammen med definitionen af destruktion, hvor undtagelsen for genbrug kræver, at varen kasseres udelukkende med henblik på genbrug. Leveres den til genbrug, men ender den i forbrændingen, holder undtagelsen ikke — og det er netop det, dokumentationen skal kunne vise.
Litra d nævner begge. Et svar, der kun beskriver, hvad I allerede gør, besvarer halvdelen.
Den anden halvdel er den, læseren bruger til at vurdere, om mængden vil falde næste år. Har I ingen planer, er det oplysningen — men den bliver offentliggjort, og det er værd at have tænkt over.
Forordningen kræver, at oplysningerne for hvert år gøres offentligt tilgængelige.
Det er den nemmeste fejl at begå, fordi den sker af sig selv: næste år opdateres siden med de nye tal, og de gamle forsvinder. Læg dem i et arkiv fra begyndelsen.
Kravet er offentliggørelse »på en klar og synlig måde, i det mindste på en let tilgængelig side på deres websted«.
Ordene »i det mindste« sætter et gulv. En PDF bag et login, i en kundeportal eller kun findbar gennem søgefunktionen ligger under gulvet.
Er I omfattet af bæredygtighedsrapportering efter regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, kan oplysningerne i stedet indgå i ledelsesberetningen.
Forordningen trådte i kraft 18. juli 2024. Den første offentliggørelse skal omfatte det første hele regnskabsår derefter.
For en virksomhed med kalenderårsregnskab er det 2025. Den offentliggørelse er altså allerede aktuel — og for de fleste allerede forsinket.
Artikel 25, stk. 5, opregner syv grunde, der kan begrunde en undtagelse — hygiejne, uoprettelige skader, forfalskninger og fire andre.
Vær opmærksom på deres retlige status. De syv grunde er ikke undtagelser, der gælder direkte. De er en bemyndigelse til Kommissionen til at fastsætte undtagelser ved delegeret retsakt.
Vi har ikke efterprøvet, om den retsakt er vedtaget. Er den ikke, kan I ikke uden videre påberåbe jer fx hygiejnehensynet. Det er den vigtigste usikkerhed i modulet, og den bør afklares, før I bygger en praksis på en undtagelse.
Resten af ecodesignforordningen. ESPR er en rammeforordning, og hovedparten af den — ecodesignkrav, det digitale produktpas, markedsovervågning — virker først, når Kommissionen vedtager delegerede retsakter for den enkelte produktgruppe. Dette modul dækker de to bestemmelser, der gælder direkte i dag.
Om jeres tal er rigtige. Vi efterprøver ikke mængder, vægte eller andele.
Den danske sanktionsside. Vi har ikke kunnet finde en dansk gennemførelsesretsakt. Pligten gælder alligevel — en forordning virker uden national gennemførelse — men hvilken myndighed der fører tilsyn, og hvad bøden er, er uafklaret.