Usolgte forbrugerprodukter — offentliggørelse og destruktionsforbud
To pligter, der ofte forveksles. Oplysningspligten i artikel 24 gælder ALLE usolgte forbrugerprodukter og kræver en årlig offentliggørelse på virksomhedens websted. Destruktionsforbuddet i artikel 25 gælder KUN beklædning og fodtøj i bilag VII — og har været i kraft siden 19. juli 2026.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
De to pligter har FORSKELLIG rækkevidde, og det er den hyppigste misforståelse. Oplysningspligten i artikel 24 gælder ALLE usolgte forbrugerprodukter — møbler, elektronik, legetøj, kosmetik, hvad som helst. Destruktionsforbuddet i artikel 25 gælder KUN de varer, der står i bilag VII, og det er i dag alene beklædning, tilbehør til beklædning og fodtøj. En møbelforhandler må altså fortsat destruere usolgte sofaer, men skal offentliggøre, at det sker, hvor mange og hvorfor. Den anden hyppige fejl er at tro, at returvarer ikke tæller. Definitionen nævner dem udtrykkeligt: varer returneret under fortrydelsesretten er usolgte forbrugerprodukter. For webshops med høj returrate er det ofte dér, hovedparten af mængden ligger.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Offentliggørelse om usolgte forbrugerprodukter (da · pdf)
Retsgrundlag
Alle citater er ordrette fra den danske sprogudgave af forordning (EU) 2024/1781, hentet 29. juli 2026 fra EUR-Lex.
Forbehold om kilden. Forordningen har ingen konsolideret udgave på EUR-Lex. Teksten nedenfor er grundteksten som offentliggjort i EU-Tidende 28. juni 2024. Senere ændringer — herunder delegerede retsakter, der efter artikel 25, stk. 3, kan ændre bilag VII — er ikke efterprøvet.
To pligter, ikke én
Det er værd at holde dem adskilt fra begyndelsen, fordi de har forskellig rækkevidde:
- Artikel 24 er en oplysningspligt. Den gælder alle usolgte forbrugerprodukter.
- Artikel 25 er et forbud. Det gælder kun de produkter, der står i bilag VII.
En møbelforhandler må fortsat destruere usolgte sofaer — men skal offentliggøre, at det sker, hvor mange, hvorfor og hvad der blev af dem.
1. Oplysningspligten — artikel 24
Artikel 24
Offentliggørelse af oplysninger om usolgte forbrugerprodukter
1. Erhvervsdrivende, der kasserer usolgte forbrugerprodukter direkte eller lader usolgte forbrugerprodukter kassere for sin regning, skal oplyse:
a) antallet og vægten af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller -kategori
b) årsagerne til, at produkterne er blevet kasseret, og i givet fald den relevante undtagelse i henhold til artikel 25, stk. 5
c) andelen af kasserede produkter, som er leveret, enten direkte eller gennem en tredjepart, som skal gennemgå hver af følgende aktiviteter: forberedelse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse og genfremstilling, genanvendelse, anden nyttiggørelse, herunder energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF
d) foranstaltninger, som er truffet, og foranstaltninger, som er planlagt, med det formål at forebygge destruktionen af usolgte forbrugerprodukter.
Fire punkter, og hvert af dem indeholder mere end det ser ud til. Litra a kræver både antal og vægt. Litra c opregner fire behandlingsveje, ikke ét tal for »genanvendt«. Litra d kræver både trufne og planlagte foranstaltninger.
Hvordan og hvor
Erhvervsdrivende skal offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, på en klar og synlig måde, i det mindste på en let tilgængelig side på deres websted. Erhvervsdrivende, der er omfattet af forpligtelsen til at offentliggøre bæredygtighedsrapporteringen i deres ledelsesberetning i henhold til artikel 19a eller artikel 29a i direktiv 2013/34/EU, kan også medtage disse oplysninger i denne bæredygtighedsrapportering.
»I det mindste« er ikke en formalitet. Bestemmelsen sætter et gulv: en let tilgængelig side på webstedet. Et dokument bag et login eller i en kundeportal ligger under gulvet.
Hvornår og hvor længe
Erhvervsdrivende offentliggør hvert år de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, og medtager som en del af disse oplysninger de usolgte forbrugerprodukter, der er blevet kasseret i løbet af det foregående regnskabsår. De gør oplysningerne for hvert år offentligt tilgængelige. Den første offentliggørelse skal omfatte usolgte forbrugerprodukter, der er blevet kasseret i løbet af det første hele regnskabsår, hvor denne forordning er i kraft.
Tre ting på tre linjer. Offentliggørelsen er årlig. Den dækker det foregående regnskabsår. Og oplysningerne for hvert år skal forblive offentligt tilgængelige — årets tal må ikke overskrive sidste års.
Forordningen trådte i kraft 18. juli 2024. For en virksomhed med kalenderårsregnskab er det første hele regnskabsår derefter 2025, og den første offentliggørelse er dermed allerede aktuel.
Hvem er undtaget
Dette stykke finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder og små virksomheder.
Dette stykke finder anvendelse på mellemstore virksomheder fra den 19. juli 2030.
Dokumentationskravet
2. Med undtagelse af tilfælde, hvor oplysningerne er tilgængelige for den kompetente nationale myndighed på grundlag af en anden retsakt, giver erhvervsdrivende efter anmodning fra Kommissionen eller en kompetent national myndighed al den information og dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere leveringen og modtagelsen af de kasserede produkter som offentliggjort i henhold til denne artikels stk. 1, litra c), og, hvor det er relevant, de nødvendige oplysninger for at dokumentere anvendelsen af en undtagelse i henhold til artikel 25, stk. 5. Denne information og dokumentation forelægges i papirform eller elektronisk senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen.
Bemærk modtagelsen. Det er ikke nok at kunne vise, at varerne forlod lageret.
Formatet er endnu ikke fastlagt
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerne og formatet for offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder afgrænsningen af produkttyper eller -kategorier, og hvordan sådanne oplysninger skal verificeres.
Den første af disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 19. juli 2025.
Vi har ikke efterprøvet, om denne gennemførelsesretsakt er vedtaget. Så længe den ikke er kendt, må virksomheden selv vælge afgrænsningen af produkttyper — og det er værd at beskrive valget, så tallene kan sammenlignes fra år til år.
2. Destruktionsforbuddet — artikel 25
Artikel 25
Destruktion af usolgte forbrugerprodukter
1. Fra den 19. juli 2026 er det forbudt at destruere usolgte forbrugerprodukter som opført i bilag VII.
Dette stykke finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder og små virksomheder.
Dette stykke finder anvendelse på mellemstore virksomheder fra den 19. juli 2030.
2. Erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af forbuddet omhandlet i stk. 1, må ikke destruere usolgte forbrugerprodukter, som de har fået leveret med det formål at omgå dette forbud.
Stk. 2 lukker den nærliggende omvej: at sende det usolgte lager videre til en samarbejdspartner, der er for lille til at være omfattet.
Undtagelserne
5. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 72 for at supplere denne forordning ved at fastsætte undtagelser fra forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, der er opført i bilag VII, hvor det er relevant af hensyn til enhver af følgende grunde:
a) sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder
b) skader forårsaget på produkter som følge af håndtering, eller som opdages, efter produkt er blevet returneret af en forbruger, og som ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde
c) produkters uegnethed til det formål, de er beregnet til, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til EU-retten og national ret og tekniske standarder
d) manglende accept af produkter, der tilbydes til donation
e) produkters uegnethed til forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling
f) produkter, der er usælgelige på grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forfalskede produkter
g) destruktion er den mulighed, der har de mindst negative miljøvirkninger.
Den i første afsnit omhandlede delegerede retsakt vedtages senest den 19. juli 2025.
Vigtigt om undtagelsernes retlige status. De syv grunde er ikke undtagelser, der gælder direkte. De er en bemyndigelse til Kommissionen til at fastsætte undtagelser ved delegeret retsakt. Vi har ikke efterprøvet, om den retsakt er vedtaget. Er den ikke, kan en virksomhed ikke uden videre påberåbe sig fx litra a om hygiejne.
Samme bestemmelse indeholder desuden en modsatrettet mulighed:
Disse delegerede retsakter kan også, hvor det er relevant, fastsætte, at forbuddet mod at destruere usolgte forbrugerprodukter, jf. denne artikels stk. 1, eller den oplysningsforpligtelse, der er fastsat i artikel 24, finder anvendelse på mikrovirksomheder og små virksomheder, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at disse virksomheder kan anvendes til at omgå forbuddet eller forpligtelsen.
Undtagelsen for små virksomheder er altså betinget og kan trækkes tilbage.
3. Bilag VII — hvilke produkter forbuddet gælder
BILAG VII
Forbrugerprodukter, som det er forbudt for erhvervsdrivende at destruere
Varekoderne og beskrivelserne er taget fra den kombinerede nomenklatur som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2658/87, og som fastsat i bilag I dertil, i den version, der var gældende den 28. juni 2024.
1. Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande
| Varekode | Beskrivelse |
|---|---|
| 4203 | Beklædningsgenstande og tilbehør dertil, af læder eller kunstlæder |
| 61 | Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage |
| 62 | Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, undtagen varer af trikotage |
| 6504 | Hatte og anden hovedbeklædning, flettede eller fremstillet af bånd eller strimler |
| 6505 | Hatte og anden hovedbeklædning, af trikotage eller konfektioneret af blonder, kniplinger, filt eller andet tekstilstof; hårnet |
2. Fodtøj
| Varekode | Beskrivelse |
|---|---|
| 6401 | Vandtæt fodtøj med ydersål og overdel af gummi eller plast, hvor overdelen ikke er fastgjort til sålen ved syning, nitning, sømning, skruning, stiftning eller lignende |
| 6402 | Andet fodtøj med ydersål og overdel af gummi eller plast |
| 6403 | Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af læder |
| 6404 | Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af tekstilmaterialer |
| 6405 | Andet fodtøj |
Bemærk, at kapitel 61 og 62 er anført som hele kapitler. Forbuddet dækker altså al beklædning i disse kapitler, ikke udvalgte positioner.
4. Definitionerne, der afgør rækkevidden
»usolgt forbrugerprodukt«: ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt, herunder overskudslager, for stor lageropbygning og ukurante produkter og produkter, som er blevet returneret af en forbruger på grundlag af dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU eller, hvor det er relevant, under en eventuel længere fortrydelsesfrist, som den handlende har givet
Returvarer er udtrykkeligt med — også når virksomheden selv har givet en længere fortrydelsesfrist end de lovpligtige 14 dage.
»destruktion«: forsætlig beskadigelse eller kassering af et produkt som affald med undtagelse af at kassere det udelukkende med henblik på levering af det kasserede produkt til forberedelse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse eller genfremstilling
Undtagelsen i definitionen er vejen ud af forbuddet. Bemærk ordet udelukkende: leveres varen til genbrug, men ender den reelt i forbrænding, er undtagelsen ikke opfyldt. Det er også derfor, artikel 24, stk. 2, kræver dokumentation for modtagelsen.
5. Sanktioner — artikel 74
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Ved udmålingen skal der efter stk. 2 blandt andet tages hensyn til overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, om den var forsætlig eller uagtsom, den ansvarliges finansielle situation, de økonomiske fordele der er opnået, den miljømæssige skade, afhjælpende tiltag og om overtrædelsen er gentagen.
Vi har ikke kunnet finde en dansk gennemførelsesretsakt. Den gældende danske ecodesignlov, LBK nr. 2166 af 29. november 2021, gennemfører det ældre direktiv 2009/125/EF om energirelaterede produkter og dækker hverken artikel 24 eller 25.
Det ændrer ikke pligten. En forordning er umiddelbart gældende i enhver medlemsstat og kræver ingen national gennemførelse for at forpligte virksomheden. Det, der mangler, er sanktionsrammen og udpegningen af tilsynsmyndigheden.
Hvad der ikke er gennemgået
Resten af forordningen. ESPR er en rammeforordning på over 350.000 tegn med delegerede retsakter, produktpas, ecodesignkrav og markedsovervågning. Dette modul dækker kun artikel 24, artikel 25 og bilag VII — de bestemmelser, der gælder direkte i dag uden en delegeret retsakt.
Det digitale produktpas (artikel 9 og følgende) er ikke gennemgået. Det forudsætter delegerede retsakter pr. produktgruppe, som endnu ikke findes for almindelige forbrugerprodukter.
Om gennemførelses- og delegerede retsakter er vedtaget. Både artikel 24, stk. 3, og artikel 25, stk. 5, fastsatte 19. juli 2025 som frist. Vi har ikke efterprøvet, om fristerne er overholdt. Det er den vigtigste enkeltstående usikkerhed i modulet, og den bør afklares ved næste gennemgang.
Størrelsesdefinitionen. Forordningen bruger begreberne mikrovirksomhed, lille og mellemstor virksomhed uden at gentage tærsklerne. Vi har lagt EU's almindelige definition til grund, men har ikke efterprøvet, hvilken retsakt forordningen henviser til.
Tilsyn og sanktioner
Den er ikke udpeget
Dette er det usædvanlige ved dette regelsæt, og det skal siges først: vi har ikke kunnet finde en dansk myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med artikel 24 og 25 i ecodesignforordningen.
Den gældende danske ecodesignlov — LBK nr. 2166 af 29. november 2021 om miljøvenligt design af energirelaterede produkter — gennemfører det ældre direktiv 2009/125/EF. Den handler om energirelaterede produkter og dækker hverken oplysningspligten om usolgte varer eller destruktionsforbuddet.
Vi har heller ikke kunnet finde en bekendtgørelse, der fastsætter sanktioner efter forordningens artikel 74.
Feltet myndighed i modulet er udfyldt med Miljøstyrelsen som det mest sandsynlige ressort. Det er en antagelse, ikke et verificeret forhold, og udpegningVerificeret er derfor sat til false.
Hvorfor pligten gælder alligevel
Det er værd at være præcis her, fordi den manglende danske retsakt let læses som en udsættelse.
Forordning (EU) 2024/1781 er en forordning. Den er efter TEUF artikel 288 bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat. Den kræver ingen dansk gennemførelse for at forpligte en dansk virksomhed. Forordningen siger det selv i sin afsluttende formel:
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.
Pligten til at offentliggøre og forbuddet mod at destruere gælder altså fra de datoer, forordningen selv angiver — 18. juli 2024 for oplysningspligten og 19. juli 2026 for forbuddet.
Det, der mangler i dansk ret, er sanktionen og tilsynet, ikke pligten. En virksomhed, der undlader at offentliggøre, overtræder EU-retten. At der ikke aktuelt er en dansk bøderamme, betyder alene, at overtrædelsen for tiden er vanskeligere at straffe — ikke at den er lovlig. Og sanktionsregler kan komme med tilbagevirkende opmærksomhed på de år, der ikke blev offentliggjort.
Hvad forordningen kræver af sanktionerne
Artikel 74 pålægger medlemsstaterne at fastsætte sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Ved udmålingen skal der efter stk. 2 tages hensyn til overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, om den var forsætlig eller uagtsom, den ansvarliges finansielle situation, de økonomiske fordele der er opnået ved overtrædelsen, den miljømæssige skade, afhjælpende tiltag og om overtrædelsen er gentagen eller enkeltstående.
To af kriterierne er værd at bemærke for netop dette område. Den økonomiske fordel er relevant, fordi destruktion af usolgt lager ofte er billigere end alternativerne — besparelsen er en fordel, der kan indgå i bødeudmålingen. Og varigheden er relevant, fordi en manglende årlig offentliggørelse er en tilstand, ikke en enkelt handling.
Hvem der kan kræve dokumentation
Artikel 24, stk. 2, nævner to: Kommissionen og en kompetent national myndighed. Kommissionens adgang er direkte og forudsætter ikke, at Danmark har udpeget nogen.
Fristen er 30 dage fra modtagelsen af anmodningen, og materialet kan forelægges i papirform eller elektronisk.
Bestemmelsen indeholder en undtagelse, der er let at overse: pligten gælder ikke, »hvor oplysningerne er tilgængelige for den kompetente nationale myndighed på grundlag af en anden retsakt«. Rapporterer virksomheden allerede de samme oplysninger efter fx affaldsregler eller producentansvar, kan dokumentationskravet være opfyldt ad den vej.
Om kilden
Forordningen er hentet 29. juli 2026 fra EUR-Lex i den danske sprogudgave, HTML-udgaven af EU-Tidende.
Der findes ingen konsolideret udgave. Det er værd at bemærke, fordi vores sædvanlige fremgangsmåde for EU-retsakter er at bruge den konsoliderede tekst. Her findes den ikke, og teksten er derfor grundteksten fra 28. juni 2024. Ændringer siden er ikke efterprøvet.
Vi løb desuden ind i, at EUR-Lex' almindelige visningsside for CELEX-nummeret returnerede omkring 2.000 tegn uden artikeltekst — samme fejlmønster som ved CLP. HTML-udgaven via TXT/HTML/?uri=OJ:L_202401781 returnerede hele teksten på 350.319 tegn. Den vej bør bruges igen.
De to retsakter, vi ikke har efterprøvet
Dette er modulets største usikkerhed, og den er bevidst efterladt åben frem for gættet.
Gennemførelsesretsakten om format (artikel 24, stk. 3) skulle vedtages senest
- juli 2025. Den skal fastsætte detaljerne og formatet for offentliggørelsen,
herunder afgrænsningen af produkttyper eller -kategorier og hvordan oplysningerne skal verificeres. Er den vedtaget, ændrer den, hvordan opgørelsen skal opdeles.
Den delegerede retsakt om undtagelser (artikel 25, stk. 5) skulle vedtages inden samme dato. Uden den er de syv undtagelsesgrunde ikke undtagelser, en virksomhed kan påberåbe sig — de er en bemyndigelse, der ikke er udnyttet.
Begge bør afklares ved næste gennemgang. Vi har hellere villet stå med et modul, der siger »dette ved vi ikke«, end et der stiltiende antager, at retsakterne enten findes eller ikke findes.
Hvad der bevidst ikke er med
Resten af ESPR. Rammeforordningen indeholder ecodesignkrav, det digitale produktpas, mærkning og markedsovervågning. Næsten alt af det virker først gennem delegerede retsakter pr. produktgruppe. Modulet dækker de to bestemmelser, der gælder direkte i dag — det er en afgrænsning, ikke en forglemmelse.
Det digitale produktpas vil formentlig blive et selvstændigt regelsæt, når de første delegerede retsakter for konkrete produktgrupper foreligger.
Ophævelsen af direktiv 2009/125/EF og overgangsreglerne for energirelaterede produkter er ikke gennemgået. De berører den gamle danske ecodesignlov, men ikke de to bestemmelser, dette modul dækker.
Hjælp og typiske fejl
Det første, der skal være klart
Der er to pligter, og de rammer ikke det samme.
Oplysningspligten gælder alle usolgte forbrugerprodukter. Sælger I møbler, elektronik, legetøj, kosmetik eller noget helt femte — kasserer I usolgte varer, skal I offentliggøre hvor mange, hvorfor, hvad der blev af dem, og hvad I gør for at undgå det.
Destruktionsforbuddet gælder kun beklædning og fodtøj. Det har været i kraft siden 19. juli 2026, og det kan ikke opfyldes ved at oplyse om destruktionen — handlingen er forbudt.
En møbelforhandler har altså den ene pligt, men ikke den anden. En tøjbutik har begge.
Er I overhovedet omfattet
Mikrovirksomheder og små virksomheder er undtaget. Mellemstore bliver omfattet
- juli 2030. Kun store virksomheder er omfattet i dag.
Men vær forsigtig med at frikende jer selv. EU's definition kræver både under 250 ansatte og en omsætning på højst 50 mio. EUR eller en balance på højst 43 mio. EUR. En virksomhed med 120 ansatte og en omsætning på 80 mio. EUR er en stor virksomhed.
Dertil kommer, at tilknyttede og partnervirksomheder skal medregnes. Et datterselskab med 40 ansatte i en koncern med 3.000 er ikke en lille virksomhed, selv om CVR-registret kun viser de 40.
Ansattallet kan altså frikende jer for at være stor — men det kan aldrig alene bekræfte, at I er små.
Den fejl, der koster mest: returvarerne
Definitionen af et usolgt forbrugerprodukt nævner udtrykkeligt varer, som forbrugeren har returneret under fortrydelsesretten. Også når I selv har givet en længere fortrydelsesfrist end de lovpligtige 14 dage.
For en webshop er det ofte her, hovedparten af mængden ligger. En returrate på 30 procent i modebranchen er ikke usædvanlig, og den del af returvarerne, der ikke kan sælges igen, er usolgte forbrugerprodukter i forordningens forstand.
De fleste virksomheder tæller returvarer i et helt andet system end lagersvind og ukurans, og derfor bliver de glemt. Vi spørger særskilt om dem.
Antal og vægt
Litra a kræver begge dele. Lagersystemet kender antallet; vægten skal typisk beregnes ud fra produktdata.
Det er værd at afklare, før regnskabsåret er slut. Bagudrettet vægtberegning på tusindvis af varenumre er væsentligt dyrere end at få feltet med i udtrækket fra begyndelsen.
De fire behandlingsveje
Litra c kræver en fordeling på fire veje, ikke ét tal:
- forberedelse med henblik på genbrug — herunder istandsættelse og genfremstilling
- genanvendelse
- anden nyttiggørelse — herunder energiudnyttelse
- bortskaffelse
Det forudsætter, at jeres affalds- og genbrugsoperatører faktisk fortæller jer, hvad der sker med varerne. Mange standardaftaler gør ikke det — de dokumenterer afhentning, ikke behandling. Er der noget, der skal ændres i leverandøraftalerne, er det her.
Dokumentation for modtagelsen
Artikel 24, stk. 2, giver myndigheden ret til at kræve dokumentation for både levering og modtagelse — inden for 30 dage.
Det er modtagelsen, der er svær. En følgeseddel viser, at varen forlod lageret. Det, bestemmelsen efterspørger, er modtagelsesbekræftelsen, vejesedlen eller behandlingsdokumentationen fra operatøren.
Det hænger sammen med definitionen af destruktion, hvor undtagelsen for genbrug kræver, at varen kasseres udelukkende med henblik på genbrug. Leveres den til genbrug, men ender den i forbrændingen, holder undtagelsen ikke — og det er netop det, dokumentationen skal kunne vise.
Trufne og planlagte foranstaltninger
Litra d nævner begge. Et svar, der kun beskriver, hvad I allerede gør, besvarer halvdelen.
Den anden halvdel er den, læseren bruger til at vurdere, om mængden vil falde næste år. Har I ingen planer, er det oplysningen — men den bliver offentliggjort, og det er værd at have tænkt over.
Gem de tidligere år
Forordningen kræver, at oplysningerne for hvert år gøres offentligt tilgængelige.
Det er den nemmeste fejl at begå, fordi den sker af sig selv: næste år opdateres siden med de nye tal, og de gamle forsvinder. Læg dem i et arkiv fra begyndelsen.
Hvor det skal ligge
Kravet er offentliggørelse »på en klar og synlig måde, i det mindste på en let tilgængelig side på deres websted«.
Ordene »i det mindste« sætter et gulv. En PDF bag et login, i en kundeportal eller kun findbar gennem søgefunktionen ligger under gulvet.
Er I omfattet af bæredygtighedsrapportering efter regnskabsdirektivets artikel 19a eller 29a, kan oplysningerne i stedet indgå i ledelsesberetningen.
Hvornår den første offentliggørelse skulle ske
Forordningen trådte i kraft 18. juli 2024. Den første offentliggørelse skal omfatte det første hele regnskabsår derefter.
For en virksomhed med kalenderårsregnskab er det 2025. Den offentliggørelse er altså allerede aktuel — og for de fleste allerede forsinket.
Om undtagelserne fra forbuddet
Artikel 25, stk. 5, opregner syv grunde, der kan begrunde en undtagelse — hygiejne, uoprettelige skader, forfalskninger og fire andre.
Vær opmærksom på deres retlige status. De syv grunde er ikke undtagelser, der gælder direkte. De er en bemyndigelse til Kommissionen til at fastsætte undtagelser ved delegeret retsakt.
Vi har ikke efterprøvet, om den retsakt er vedtaget. Er den ikke, kan I ikke uden videre påberåbe jer fx hygiejnehensynet. Det er den vigtigste usikkerhed i modulet, og den bør afklares, før I bygger en praksis på en undtagelse.
Hvad dokumentet ikke dækker
Resten af ecodesignforordningen. ESPR er en rammeforordning, og hovedparten af den — ecodesignkrav, det digitale produktpas, markedsovervågning — virker først, når Kommissionen vedtager delegerede retsakter for den enkelte produktgruppe. Dette modul dækker de to bestemmelser, der gælder direkte i dag.
Om jeres tal er rigtige. Vi efterprøver ikke mængder, vægte eller andele.
Den danske sanktionsside. Vi har ikke kunnet finde en dansk gennemførelsesretsakt. Pligten gælder alligevel — en forordning virker uden national gennemførelse — men hvilken myndighed der fører tilsyn, og hvad bøden er, er uafklaret.
Begreber
Ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt. Definitionen er bredere, end de fleste regner med: den omfatter udtrykkeligt overskudslager, for stor lageropbygning, ukurante produkter OG varer, som forbrugeren har returneret under fortrydelsesretten. For en webshop med høj returrate ligger hovedparten af mængden typisk i den sidste gruppe.
Forveksles med: Affald i almindelighed. En vare bliver ikke et usolgt forbrugerprodukt, fordi den kasseres — den er det, fordi den aldrig blev solgt. Produktionsspild, prøver og udstillingsvarer, der aldrig har været til salg, falder uden for.
Forsætlig beskadigelse eller kassering af et produkt som affald. Undtagelsen i definitionen er det vigtigste ved den: at kassere en vare UDELUKKENDE med henblik på at levere den til forberedelse med henblik på genbrug, istandsættelse eller genfremstilling er IKKE destruktion. Vejen ud af forbuddet går derfor gennem genbrugskanalen — ikke gennem en undtagelse, man skal søge.
Forveksles med: Bortskaffelse i affaldshierarkiets forstand. Destruktion er bredere: også genanvendelse og energiudnyttelse er destruktion i forordningens forstand, fordi produktet ophører med at være et produkt. Kun genbrugssporet er undtaget.
De produkter, destruktionsforbuddet gælder for. Listen indeholder i dag to grupper: beklædningsgenstande og tilbehør dertil — af læder eller kunstlæder (varekode 4203), af trikotage (kapitel 61), ikke af trikotage (kapitel 62) samt hatte og hovedbeklædning (6504 og 6505) — og fodtøj (6401 til 6405). Varekoderne er taget fra den kombinerede nomenklatur i den udgave, der var gældende 28. juni 2024. Kommissionen kan udvide listen ved delegeret retsakt.
Forveksles med: Rækkevidden af oplysningspligten. Bilag VII afgrænser KUN forbuddet i artikel 25. Oplysningspligten i artikel 24 gælder alle usolgte forbrugerprodukter uanset produkttype.
En virksomhed, der ikke selv er omfattet af destruktionsforbuddet — fx en lille virksomhed — må ikke destruere usolgte forbrugerprodukter, som den har fået leveret netop med det formål at omgå forbuddet. Bestemmelsen rammer konstruktionen, hvor en stor virksomhed sender sit usolgte lager videre til en lille samarbejdspartner, der så destruerer det.
Offentliggørelsen skal angive andelen af de kasserede produkter, der er leveret til hver af fire aktiviteter: forberedelse med henblik på genbrug (herunder istandsættelse og genfremstilling), genanvendelse, anden nyttiggørelse (herunder energiudnyttelse) og bortskaffelse. Rækkefølgen er affaldshierarkiets. Andelen tæller, uanset om leveringen er sket direkte eller gennem en tredjepart.
Forveksles med: En samlet angivelse af, hvor meget der »er genanvendt«. Bestemmelsen kræver en fordeling på alle fire veje, ikke ét tal.
Forordningen undtager mikrovirksomheder og små virksomheder og udskyder mellemstore til 19. juli 2030. Størrelsen afgøres efter EU's almindelige definition, som kræver BÅDE under 250 ansatte OG en omsætning på højst 50 mio. EUR eller en balance på højst 43 mio. EUR. Ansattallet kan derfor frikende en virksomhed for at være stor, men aldrig alene bekræfte, at den er lille. Tilknyttede og partnervirksomheder skal medregnes, så et datterselskab i en stor koncern ikke er en lille virksomhed.
Forveksles med: Regnskabsklasserne i årsregnskabsloven. De danske klasser B, C og D bruger andre tærskler og kan ikke lægges til grund.
Kommissionen og den kompetente nationale myndighed kan kræve al information og dokumentation, der er nødvendig for at dokumentere leveringen OG MODTAGELSEN af de kasserede produkter — og for at dokumentere anvendelsen af en undtagelse. Materialet skal forelægges senest 30 dage efter anmodningen. Kravet om at dokumentere modtagelsen er det vanskelige: en følgeseddel viser afsendelse, ikke at modtageren faktisk har taget imod og behandlet varen.
Er I klar?
Tag selvtjekket (12 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/usolgte-forbrugerprodukter