Registreringskravet har været gældende siden 1. juli 2024. Det er en af de nyeste pligter for danske arbejdsgivere, og de tre krav til systemet — objektivt, pålideligt og tilgængeligt — er lettere at overse end selve registreringen.
0 af 8 punkter besvaretSvarene gemmes i browseren
1. Har I indført et system der måler den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder?
Kritisk
Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 1
2. Måler systemet arbejdstiden — og ikke kun timer fordelt på opgaver eller kunder?
Kritisk
Et projekttidsregistreringssystem registrerer ofte kun fakturerbare timer.
Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 1
3. Kan medarbejderne tilgå deres egne registrerede oplysninger?
Kritisk
Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 2
4. Opbevares oplysningerne i 5 år efter udløbet af beregningsperioden?
Kritisk
Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 3
5. Sker registreringen løbende, frem for at blive rekonstrueret bagud?
Vigtig
Arbejdstidsloven § 4 b, stk. 1
6. Fremgår det af ansættelseskontrakten for eventuelle selvtilrettelæggere, at §§ 3, 4 og 5 ikke gælder dem?
Kritisk
Arbejdstidsloven § 1, stk. 6
7. Er I opmærksomme på, at undtagelsen for selvtilrettelæggere efter sin ordlyd ikke omfatter § 4 b?
Vigtig
§ 1, stk. 6, nævner §§ 3, 4 og 5. Registreringspligten i § 4 b står ikke i opregningen.
Arbejdstidsloven § 1, stk. 6
8. Føres der ajourførte registre over medarbejdere der har samtykket i at arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit?
Vigtig
Gælder kun hvis I har sådanne aftaler efter § 4 a.