Hvileperiode og fridøgn
11 timers sammenhængende hvile i hvert døgn og et ugentligt fridøgn. Bekendtgørelsen er ÉN MÅNED gammel og ophævede reglerne fra 2002 — al ældre vejledning bygger på ophævet ret. Modulet dokumenterer fravigelser, drøftelser og skriftlige aftaler, som reglerne udtrykkeligt kræver.
Hvem er omfattet
Det afhænger af hvad I laver, sælger og importerer. Tjekket stiller nogle få spørgsmål og svarer for dette og de øvrige regelsæt på én gang.
Tjek om det gælder jer GRATIS · INGEN LOGIN
Er I i tvivl om, hvorvidt jeres arbejde kan bruge de udvidede fravigelser, afhænger det af bekendtgørelsens BILAG, som vi ikke har gennemgået. Bemærk desuden to afgrænsninger: chauffører omfattet af køre- og hviletidsforordningen (EF) nr. 561/2006 følger dé regler og ikke disse, og unge under 18 har egne regler. Og vær opmærksom på § 36, stk. 2: arbejdsgiveren kan pålægges bødeansvar, SELV OM overtrædelsen hverken er forsætlig eller uagtsom.
Datoer
Allerede indtrådt:
Hvad der kræves
- Hviletidsdokumentation — fravigelser, drøftelser og aftaler (da · pdf)
Retsgrundlag
⚠️ Reglerne er én måned gamle. BEK nr. 606 af 29. juni 2026 trådte i kraft 1. juli 2026 og ophævede BEK nr. 324 af 23. maj 2002, som havde stået i 24 år. Al vejledning, alle personalehåndbøger og alle skabeloner, der er skrevet før sommeren 2026, henviser til ophævet ret.
Det er tredje gang i denne serie, vi støder på omlægningen af det danske arbejdsmiljøregelsæt hen over sommeren 2026 — LBK nr. 442 i april, BEK nr. 581 den
- juni, BEK nr. 608 den 29. juni, og denne den 29. juni.
Hovedreglerne
§ 3. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
§ 4. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
To detaljer overses jævnligt. Fridøgnet skal ligge op ad en daglig hvileperiode — det er altså ikke bare 24 timer et vilkårligt sted. Og søndagsreglen bortfalder for landbrug og gartneri, men kun den; selve fridøgnet gælder også der.
Hvem er omfattet
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af personer, som er fyldt 18 år, ved arbejde for en arbejdsgiver.
Unge under 18 har egne regler, som ikke dækkes her.
Og vejtransport er holdt udenfor:
§ 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for arbejde, der er omfattet af […] rådsforordning nr. 561/2006 […] om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport, jf. Transportministeriets bekendtgørelse om køre- og hviletidsbestemmelser i vejtransport.
Chauffører følger altså køre- og hviletidsreglerne, ikke disse.
Undtagelsen for selvtilrettelæggere
§ 6. Under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38 finder §§ 3 og 4 ikke anvendelse, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når der er tale om ansatte, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Det er den samme personkreds som i arbejdstidslovens § 1, stk. 6 — men bemærk indledningen: undtagelsen gælder »under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38«, altså den almindelige pligt til at planlægge arbejdet forsvarligt. Undtagelsen fjerner de faste timetal, ikke omsorgspligten.
Fravigelsen der skal skrives ned
§ 5. § 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
Sidste punktum er hele grunden til, at dette modul findes. Der er ikke tale om en ansøgning eller en godkendelse — men når man bruger undtagelsen, skal det stå skrevet.
Nedsættelse til 8 timer — fire konkrete tilfælde
§ 8. Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer ved
1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige hvileperiode mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår,
3) virksomheders årlige regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg, men højst 14 gange i et kalenderår, og
4) arbejde i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.
Fire meget konkrete tilfælde med hver sit loft. Nr. 4 er værd at kende for enhver detailvirksomhed.
Rådighedstjeneste — og hvornår hvilen afbrydes
§ 15. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn.
§ 16. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, medmindre rådighedstjenesten har en sådan karakter, at formålet med hvileperioden forspildes.
Stk. 2. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages […] og den indtræder først påny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.
Sondringen er skarp: på arbejdsstedet tæller det aldrig som hvile; hjemme tæller det som hvile, indtil telefonen ringer — og så starter de 11 timer forfra bagefter.
For arbejde omfattet af bilaget kan hvilen nedsættes eller udskydes, men med to lofter:
Stk. 3. […] Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes de ansattes hvileperiode efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 samt § 8, stk. 2, begrænses muligheden […] yderligere med et tilsvarende antal døgn.
Sidste punktum betyder, at julehandlens 14 dage og regnskabsafslutningens dage trækkes fra rådighedstjenestens kvote. De to ordninger kan ikke bruges oveni hinanden.
Kompenserende hvile er ikke valgfri
§ 12. I tilfælde af fravigelse efter § 5 og §§ 7-10 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.
Fravigelsen er altså ikke gratis. Enten kompenseres der, eller også skal der ydes passende beskyttelse — og det sidste er undtagelsens undtagelse, ikke en valgmulighed.
Drøftelsen der skal ske FØR
§ 11. Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelsen af hvileperioden og omlægningen af fridøgnet med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte, før han træffer beslutning efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 16 og § 17.
Rækkefølgen er bindende. Drøftelsen er en betingelse for beslutningen, ikke en orientering bagefter.
Rejsetid
§ 13. Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn i det omfang, den overstiger de ansattes normale rejsetid til arbejdsstedet.
§ 14. Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud […]
Stk. 2. Efter en tjenesterejse som nævnt i stk. 1 skal der endvidere ydes de ansatte et erstatningsfridøgn, medmindre de ansatte før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af 7 døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten.
De 11 timer regnes fra hjemkomsten — ikke fra arbejdets ophør i udlandet.
Aftaler skal være skriftlige
§ 24. Aftaler i henhold til bestemmelserne i dette kapitel er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.
Stk. 2. Aftaler, der indgås lokalt efter bestemmelserne i §§ 22 og 23, skal tillige dokumenteres skriftligt.
Og der er forskel på, hvor langt man kan gå:
§ 23. Arbejdsgiveren og de ansatte kan uanset reglerne i § 20 aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn.
En aftale direkte mellem arbejdsgiver og ansatte tillader højst 7 døgn mellem to fridøgn. Aftaler mellem arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation kan efter §§ 20 og 17 gå til 12 døgn. Og videre end §§ 19-20 kræver godkendelse:
§ 21. […] Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.
Straffen — og det objektive ansvar
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt […] straffes med bøde eller hæfte den, der:
1) Lader arbejde udføre i strid med §§ 3-5, §§ 7-10, §§ 12-17, eller leder, fører tilsyn med eller udfører sådant arbejde.
[…]
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-17 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
Det er et objektivt ansvar. Arbejdsgiveren kan bødes, selvom hverken forsæt eller uagtsomhed kan lægges vedkommende til last. Det er usædvanligt og gør dokumentationen mere værd, end den ellers ville være: man kan ikke forsvare sig med ikke at have vidst det.
Hvad dette modul producerer
Modulet producerer den dokumentation, bekendtgørelsen selv kræver, men ikke giver en form til: den skriftlige dokumentation af fravigelser efter § 5, oversigten over hvilke fravigelsesmuligheder virksomheden bruger og med hvilke lofter, referatet af drøftelsen efter § 11, hvordan kompenserende hvile ydes efter § 12, og hvilke skriftlige aftaler der er indgået efter kapitel 5.
Modulet afgør ikke, om jeres arbejde er omfattet af bilaget. Bilaget har vi ikke gennemgået, og det afgør adgangen til flere af de udvidede fravigelser.
Modulet erstatter ikke en vagtplan. Det dokumenterer forudsætningerne for den.
Tilsyn og sanktioner
Arbejdstilsynet
Bekendtgørelsen er udstedt af Arbejdstilsynet den 29. juni 2026 under Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet.
Tilsynet har to særlige roller ud over det almindelige tilsyn. Direktøren for Arbejdstilsynet skal godkende aftaler, der fraviger reglerne videre end §§ 19 og 20 tillader, jf. § 21 — uden godkendelsen er aftalen ugyldig. Og direktøren kan efter § 26 påbyde, at forholdene bringes i overensstemmelse, hvis en aftale giver anledning til arbejdsmiljømæssigt uacceptable forhold. Det gælder også rammeaftaler og lokalaftaler.
Straffen — og det objektive ansvar
§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
1) Lader arbejde udføre i strid med §§ 3-5, §§ 7-10, §§ 12-17, eller leder, fører tilsyn med eller udfører sådant arbejde.
Bemærk rækkevidden i nr. 1: ansvaret rammer ikke kun den, der lader arbejdet udføre, men også den, der leder det, fører tilsyn med det — eller selv udfører det.
Og så det usædvanlige:
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-17 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Det er et objektivt ansvar. I de fleste af de regelsæt, vi har bygget på, kræver straf enten forsæt eller uagtsomhed. Her kan arbejdsgiveren bødes, selvom ingen af delene kan lægges vedkommende til last.
Praktisk betyder det, at »vi vidste det ikke« og »det kunne vi ikke forudse« ikke er forsvar. Det gør planlægningen og dokumentationen mere værd, end den ellers ville være — de er det eneste, der kan vise, at reglerne faktisk blev tilrettelagt efter.
Ansvaret kan efter stk. 3 pålægges selskaber, og også staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab.
Hvad der ikke er afklaret
Vi har gennemgået §§ 1-26, § 36 og § 37 i BEK nr. 606 af 29. juni 2026. Følgende står åbent:
Bilaget til bekendtgørelsen er ikke gennemgået. Det er den vigtigste udestående: bilaget afgør, hvilke former for arbejde der kan bruge de udvidede fravigelser i § 7, § 8, stk. 2, § 10, § 16, stk. 3, og § 17. En virksomhed kan ikke ud fra dette modul afgøre, om den er omfattet af bilaget — og flere af de mest brugte fravigelser afhænger af det.
§§ 27-35 er ikke gennemgået. De omfatter blandt andet dispensationsadgangen i § 34, som § 7 henviser til, og formentlig tilsynsbestemmelser.
Arbejdsmiljølovens § 38 er ikke gennemgået. § 6 om selvtilrettelæggere gælder udtrykkeligt »under hensyntagen til« den bestemmelse, og den definerer altså rækkevidden af undtagelsen.
Reglerne for unge under 18 er ikke dækket. § 1 afgrænser bekendtgørelsen til personer, der er fyldt 18 år. Unge har egne regler i anden bekendtgørelse.
Køre- og hviletidsreglerne er ikke dækket. § 2 holder arbejde omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 uden for. Chauffører følger dé regler, og de er ikke gennemgået her.
Bekendtgørelsen om arbejde i den ansattes hjem er ikke gennemgået. § 2, stk. 2, henviser til den for undtagelser, som altså kan gælde for hjemmearbejde.
Forholdet til arbejdstidsloven er ikke kortlagt. Arbejdstidsloven regulerer den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og tidsregistrering; denne bekendtgørelse regulerer hvileperioder. De to spiller sammen, men vi har ikke gennemgået samspillet.
En bemærkning om, hvorfor modulet blev bygget nu
Køen pegede på producentansvaret for motordrevne køretøjer, som engangsplastbekendtgørelsens § 12 nævner. Efterprøvningen viste to ting: den ordning, § 12 henviser til ved navn, er historisk — titlen har ikke været brugt siden 2012 — og den gældende bilskrotbekendtgørelse regulerer miljøbidrag, skrotningsgodtgørelse og autoophuggeres behandlingskrav. Det er en smal gruppe, hvis pligter overvejende er miljøgodkendelser, ikke dokumenter.
Hvileperiode og fridøgn rammer derimod enhver arbejdsgiver med aften-, weekend- eller skifteholdsarbejde — og reglerne er én måned gamle. Det er vurderet som det bedre afkast.
Hjælp og typiske fejl
Start med at tjekke jeres eksisterende materiale
Reglerne blev udskiftet 1. juli 2026. Bekendtgørelsen fra 2002 havde stået i 24 år, og alt, hvad der er skrevet før sommeren 2026 — personalehåndbøger, vagtplanvejledninger, tjeklister fra brancheforeninger — henviser til ophævet ret.
Det betyder ikke nødvendigvis, at indholdet er forkert. Men det er ikke længere belæg for noget.
De to hovedregler
11 sammenhængende timer i hvert døgn på 24 timer.
Et ugentligt fridøgn inden for hver 7 døgn, som skal ligge op ad en daglig hvileperiode.
Den sidste detalje overses ofte. Fridøgnet er ikke bare 24 timer et vilkårligt sted i ugen — det skal støde op til de 11 timer, altså 35 timer i sammenhæng i praksis.
Hvis alle er selvtilrettelæggere
Så finder §§ 3 og 4 slet ikke anvendelse, jf. § 6.
Men læs indledningen: undtagelsen gælder »under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38« — den almindelige pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet forsvarligt. Undtagelsen fjerner timetallene, ikke omsorgspligten.
Og den forudsætter, at forholdet fremgår af ansættelseskontrakten. Det er samme personkreds som i arbejdstidslovens § 1, stk. 6.
Fravigelserne — vælg den rigtige
Dokumentets tabel har otte muligheder, og de er ikke ens:
| Fravigelse | Loft |
|---|---|
| § 5 — uforudsete begivenheder | Intet loft, men skal dokumenteres skriftligt |
| § 8, nr. 1 — holdskifte i holddrift | Kun når hvilen ikke kan holdes mellem holdene |
| § 8, nr. 2 — landbrugsarbejde | 30 dage i et kalenderår |
| § 8, nr. 3 — regnskab, status eller udsalg | Højst 14 gange i et kalenderår |
| § 8, nr. 4 — lagre og butikker før jul | De sidste 14 dage før juleaften |
| § 10 — udskudt fridøgn ved pasning | Kun for arbejde omfattet af bilaget |
| § 16, stk. 3 — udkald under rådighedstjeneste | 10 døgn pr. måned, 45 pr. år |
| § 17 — omlagt fridøgn ved rådighedstjeneste | Højst 12 døgn mellem to fridøgn |
En fælde værd at kende: bruger I § 8, nr. 3 eller 4 — regnskabsafslutning, udsalg eller julehandel — så reduceres rådighedstjenestens kvote tilsvarende. De 45 døgn og julehandlens 14 dage kan altså ikke lægges oveni hinanden. Det står i § 16, stk. 3, sidste punktum.
§ 5 er den, der skal skrives ned
Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
Det er ét punktum, og det er hele grunden til, at dette modul findes.
Beskriv i feltet, hvordan det sker i praksis: hvem noterer, hvad noteres, og hvor gemmes det. Det skal kunne ske i situationen — et maskinsammenbrud klokken 23 bliver ikke dokumenteret troværdigt tre uger senere.
Og bemærk afgrænsningen: begivenheden skal være uforudset. En kendt sæsonspids er ikke et maskinsammenbrud.
Drøftelsen skal ligge først
§ 11 kræver, at arbejdsgiveren drøfter tilrettelæggelsen med tillidsrepræsentanten — eller med de ansatte, hvis der ikke er en — før beslutningen træffes.
To ting følger:
Ordet er »drøfte«, ikke »orientere«. Der skal være en samtale, ikke en besked.
Rækkefølgen er en betingelse. Derfor spørger dokumentet om datoen — den er det eneste, der viser, at drøftelsen lå før.
Rådighedstjeneste
Sondringen er skarp:
- På arbejdsstedet — tæller aldrig som hvile
- Uden for arbejdsstedet — tæller som hvile, indtil telefonen ringer
Kaldes den ansatte ud, afbrydes hvileperioden ved udkaldet og begynder først forfra ved hjemkomsten eller arbejdets ophør. Et enkelt opkald klokken 02 nulstiller altså de 11 timer.
Tjenesterejser
Efter en tjenesterejse til udlandet, Færøerne eller Grønland skal der ydes 11 timers hvile regnet fra hjemkomsten — ikke fra arbejdets ophør derude. Og der skal ydes et erstatningsfridøgn, medmindre betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt.
Almindelig rejsetid til et andet arbejdssted end det faste tæller efter § 13 ikke som hvile, i det omfang den overstiger den normale rejsetid.
Aftaler skal være skriftlige — og lofterne afhænger af hvem
§ 24 gør skriftligheden til en gyldighedsbetingelse. En mundtlig aftale om fravigelse er ingen aftale.
Og hvor langt man kan gå, afhænger af, hvem der har aftalt:
- Arbejdsgiver og ansatte (§ 23) — højst 7 døgn mellem to fridøgn
- Arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation (§ 20) — op til 12 døgn
- Videre end det (§ 21) — kræver godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet
Det objektive ansvar
Værd at vide for ledelsen: efter § 36, stk. 2, kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen hverken er forsætlig eller uagtsom.
Det er usædvanligt. I de fleste andre regelsæt kræver straf, at der kan lægges nogen noget til last. Her kan man ikke forsvare sig med ikke at have vidst det — og derfor er en dokumenteret tilrettelæggelse mere værd her end de fleste steder.
Hvad dokumentet ikke gør
Det afgør ikke, om jeres arbejde er omfattet af bilaget. Bilaget har vi ikke gennemgået, og det afgør adgangen til flere af fravigelserne.
Det erstatter ikke vagtplanen. Det dokumenterer forudsætningerne for den.
Det dækker ikke chauffører omfattet af køre- og hviletidsforordningen, og ikke unge under 18.
Begreber
Arbejdstiden skal tilrettelægges, så de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Forveksles med: En regel om, hvor længe man må arbejde. Bestemmelsen sætter ingen grænse for arbejdstiden — den sætter en grænse for, hvor lidt hvile der må være imellem. Og hvilen skal være SAMMENHÆNGENDE.
Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det skal så vidt muligt falde på søndage og samtidig for alle i virksomheden.
Forveksles med: 24 timers fri et vilkårligt sted i ugen. Fridøgnet skal ligge OP AD en daglig hvileperiode — i praksis 11 + 24 timer i sammenhæng. Bemærk desuden, at undtagelsen for landbrug og gartneri kun gælder søndags- og samtidighedsreglen, ikke selve fridøgnet.
§§ 3 og 4 kan fraviges i nødvendigt omfang ved naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder, der forstyrrer den regelmæssige drift. Fravigelsen skal dokumenteres skriftligt.
Forveksles med: En generel travlhedsundtagelse. Begivenheden skal være UFORUDSET — en kendt sæsonspids er ikke et maskinsammenbrud. Og dokumentationskravet er udtrykkeligt: bruger man undtagelsen, skal det skrives ned.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis arbejdstidens længde ikke måles eller fastsættes på forhånd, eller hvis de ansatte selv kan fastsætte den, når de kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner.
Forveksles med: En fritagelse for alt. Bestemmelsen indledes med »under hensyntagen til arbejdsmiljølovens § 38« — den almindelige pligt til at planlægge arbejdet forsvarligt gælder stadig. Undtagelsen fjerner timetallene, ikke omsorgspligten.
Den daglige hvileperiode kan nedsættes til 8 timer i fire tilfælde: ved holdskifte i holddrift, ved landbrugsarbejde indtil 30 dage om året, ved årlig regnskabs- og statusopgørelse eller udsalg højst 14 gange om året, og i lagre og butikker de sidste 14 dage før juleaften.
Forveksles med: En generel adgang til at gå ned på 8 timer. De fire tilfælde er udtømmende, og tre af dem har egne lofter: 30 dage, 14 gange og 14 dage.
Rådighedstjeneste på arbejdsstedet er aldrig hvileperiode. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet er hvileperiode, medmindre den har en sådan karakter, at formålet med hvilen forspildes. Kaldes den ansatte til arbejde, afbrydes hvileperioden og begynder først forfra ved hjemkomst eller arbejdets ophør.
Forveksles med: At al rådighedstjeneste tæller ens. Sondringen mellem på og uden for arbejdsstedet er afgørende — og et enkelt udkald nulstiller hvileperioden.
For arbejde omfattet af bilaget kan hvileperioden ved udkald under rådighedstjeneste nedsættes eller udskydes i højst 10 døgn i hver kalendermåned og højst 45 døgn i et kalenderår. Bruges nedsættelserne efter § 8 om regnskabsopgørelse, udsalg og julehandel, reduceres kvoten tilsvarende.
Forveksles med: To uafhængige kvoter. Sidste punktum betyder, at julehandlens og regnskabsafslutningens dage TRÆKKES FRA rådighedstjenestens kvote — ordningerne kan ikke lægges oveni hinanden.
Ved fravigelse efter § 5 og §§ 7-10 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Kun hvor det undtagelsesvist ikke er muligt, kan der i stedet ydes passende beskyttelse.
Forveksles med: En valgfrihed mellem kompensation og »passende beskyttelse«. Kompensation er hovedreglen; passende beskyttelse er forbeholdt de undtagelsesvise tilfælde, hvor kompensation ikke er mulig.
Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejdet og omfanget af nedsættelser og omlægninger med tillidsrepræsentanten — eller med de ansatte, hvis der ikke er en — FØR beslutningen træffes efter en række af fravigelsesbestemmelserne.
Forveksles med: En orientering. Ordet er »drøfte«, og tidspunktet er »før han træffer beslutning«. Rækkefølgen er en betingelse for fravigelsen.
Aftaler direkte mellem arbejdsgiver og ansatte om omlægning af fridøgnet tillader højst 7 døgn mellem to fridøgn. Aftaler mellem arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation, og omlægning ved rådighedstjeneste efter § 17, tillader op til 12 døgn.
Forveksles med: Ét fælles loft. Hvor langt man kan gå, afhænger af HVEM der har indgået aftalen — og en lokal aftale mellem arbejdsgiver og ansatte rækker kortere end en overenskomstaftale.
Aftaler efter kapitel 5 er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt. Lokale aftaler efter §§ 22 og 23 skal tillige dokumenteres skriftligt.
Forveksles med: En ordensforskrift. Skriftligheden er en GYLDIGHEDSBETINGELSE — en mundtlig aftale om fravigelse er ingen aftale.
For overtrædelse af §§ 3-5, §§ 7-10 eller §§ 12-17 kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom.
Forveksles med: Almindeligt strafansvar, hvor der kræves forsæt eller uagtsomhed. Her er ansvaret objektivt: man kan ikke forsvare sig med ikke at have vidst det eller ikke at have kunnet forudse det.
Er I klar?
Tag selvtjekket (11 punkter) GRATIS
Udskrevet fra Dokumenterne · kilde: dokumenterne.dk/lovkrav/hviletid